HØR melodien

Se salmens tekst:
510. Nu har jeg fundet det, je...
Vælg melodi:
 Georg Neumark 1657
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johann Andreas Rothe
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. det, jeg grunder ... på – den faste grund, hvor ankeret kan få fat / 2. mit salighedens anker – håbet om saligheden, jf. Hebr 6,19 / 3. vunder – dødelige sår / 4. et poetisk udtryk for det, som siges i den nikænske trosbekendelse, at Kristus var før alle tider. Ef 1,4.

2

3. saligheds forstand – kendskab til, at saligheden findes / 6. sanse ret – at kunne skelne, hvad der er sandt og rigtigt.

3

1. afgrund – sproglig allegori, der hentyder til Jesu sår.

4

3. krænke – svækker, fordærver, nedbryder.

5

3. jeg ved, han giver eller tager – jeg ved, at selvom han giver eller tager / 4. huld – venligt stemt / 6. alt – i alle forhold og altid.

6

1. fast – trofast, ufravigelig / 3. det vil jeg tænke, tale, drive – tænke på, tale om og leve efter / 4. mig en åre slår – så længe pulsen slår og blodet løber i kroppen / 5. Hist – i himlen.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Syndernes forladelse - Guds tilgivelse

510

Nu har jeg fundet det, jeg grunder
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde

1

Nu har jeg fundet det, jeg grunder
mit salighedens anker på,
den grund er Jesu død og vunder,
hvor den før verdens grundvold lå.
Det er en grund, der evig står,
når jord og himmel selv forgår.

2

Vi skulle ej fordømte blive,
derfor Guds Søn til verden kom
os saligheds forstand at give
og bære selv Guds vredes dom
og vækker os ved livets ord
at sanse ret på denne jord.

3

O afgrund! hvilken alle synder
har slugt og dræbt ved Jesu død
og os kun alt til bedring skynder,
så skal vi finde nåden sød.
Her råber Jesu blodig sved:
Barmhjertighed, barmhjertighed!

4

Deri jeg mig vil trolig sænke
og drukne al min nød og ve
og, når mig mine synder krænke,
kun altid til Guds hjerte se;
der ser jeg i en afgrund ned
af idel Guds barmhjertighed.

5

Så lad det gå, som ham behager,
der af forbarmelse er fuld,
jeg ved, han giver eller tager,
så er han nådig, tro og huld;
lad ham mig føre op og ned,
hans vej er alt barmhjertighed.

6

Ved denne grund jeg fast vil blive,
så længe jeg på jorden går,
det vil jeg tænke, tale, drive,
så længe mig en åre slår.
Hist synger jeg i englekor:
Barmhjertighed! hvor er du stor!

Johann Andreas Rothe 1722..
Hans Adolph Brorson 1735.