Se salmens tekst:
48. Uforsagt, hvordan min lyk...
Vælg melodi:
 August Winding 1893
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ambrosius Christoffersen Stub

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

4. pønser – spekulerer over, lægger planer for.

2

4. ud og ind – association til Sl 121,8, som på salmens tilblivelsestid citeredes i dåbsritualet inden dåben.

3

3. jeg på Herrens nåde pukker – 2 Tim 2,1. Muligvis høres her en efterklang af Luthers formaning om at „pukke på Guds nåde“, dvs. insistere på, både overfor mennesker og Gud selv, at Gud frem for alt er nådens og barmhjertighedens Gud.

4

3. dækkes – skjules, beskyttes / 4. ham befaler jeg min sag – jeg lægger mit liv i Guds hånd.

5

3. jeg min krone hisset skuer – 2 Tim 4,8. Åb 3,11.

6

2-4. her … hist – Gud må gerne råde for lykken i det jordiske her og nu, blot det må gå godt hist i det himmelske / 3. råde – bestemme.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Guds omsorg

48

Uforsagt, hvordan min lykke
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: August Winding 1893

1

Uforsagt, hvordan min lykke
end i verden blive må,
det er dog et mesterstykke,
som jeg daglig pønser på.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.

2

Uforsagt, når andre plager
med bekymring deres sind;
når jeg kun min Gud behager,
går jeg rolig ud og ind.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.

3

Uforsagt, når andre sukker
under deres trange kår,
jeg på Herrens nåde pukker,
resten sørger jeg ej for.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.

4

Uforsagt, når andre skrækkes,
frygter for den onde dag,
ved Guds nåde trygt jeg dækkes,
ham befaler jeg min sag.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.

5

Uforsagt, når andre gruer
for at dø, jeg gruer ej;
jeg min krone hisset skuer:
Skulle jeg da grue? Nej!
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.

6

Søde Gud, lad mig din nåde
altid have her! Du må
gerne for min lykke råde,
når det hist mig vel må gå.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.

Ambrosius Stub 1754-58.