HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Ambrosius Christoffersen Stub | ||
Noter
vers
linjer
1
4. pønser – spekulerer over, lægger planer for.
2
4. ud og ind – association til Sl 121,8, som på salmens tilblivelsestid citeredes i dåbsritualet inden dåben.
3
3. jeg på Herrens nåde pukker – 2 Tim 2,1. Muligvis høres her en efterklang af Luthers formaning om at „pukke på Guds nåde“, dvs. insistere på, både overfor mennesker og Gud selv, at Gud frem for alt er nådens og barmhjertighedens Gud.
4
3. dækkes – skjules, beskyttes / 4. ham befaler jeg min sag – jeg lægger mit liv i Guds hånd.
5
3. jeg min krone hisset skuer – 2 Tim 4,8. Åb 3,11.
6
2-4. her … hist – Gud må gerne råde for lykken i det jordiske her og nu, blot det må gå godt hist i det himmelske / 3. råde – bestemme.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Fader - Guds omsorg
48
Uforsagt, hvordan min lykke
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: August Winding 1893
Mel.: August Winding 1893
1
Uforsagt, hvordan min lykke
end i verden blive må,
det er dog et mesterstykke,
som jeg daglig pønser på.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
end i verden blive må,
det er dog et mesterstykke,
som jeg daglig pønser på.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
2
Uforsagt, når andre plager
med bekymring deres sind;
når jeg kun min Gud behager,
går jeg rolig ud og ind.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
med bekymring deres sind;
når jeg kun min Gud behager,
går jeg rolig ud og ind.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
3
Uforsagt, når andre sukker
under deres trange kår,
jeg på Herrens nåde pukker,
resten sørger jeg ej for.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
under deres trange kår,
jeg på Herrens nåde pukker,
resten sørger jeg ej for.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
4
Uforsagt, når andre skrækkes,
frygter for den onde dag,
ved Guds nåde trygt jeg dækkes,
ham befaler jeg min sag.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
frygter for den onde dag,
ved Guds nåde trygt jeg dækkes,
ham befaler jeg min sag.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
5
Uforsagt, når andre gruer
for at dø, jeg gruer ej;
jeg min krone hisset skuer:
Skulle jeg da grue? Nej!
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
for at dø, jeg gruer ej;
jeg min krone hisset skuer:
Skulle jeg da grue? Nej!
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
6
Søde Gud, lad mig din nåde
altid have her! Du må
gerne for min lykke råde,
når det hist mig vel må gå.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
altid have her! Du må
gerne for min lykke råde,
når det hist mig vel må gå.
Når jeg kun i nåden står,
uforsagt, ihvor det går.
Ambrosius Stub 1754-58.