1. Sorrig – sorg. til hobe – sammen. Indledningslinjens ordsprogsagtige billede har Kingo antagelig lånt fra den romerske komediedigter Plautus / 2. gange på rad – går frem side om side / 3. tilråbe – råber skiftevis til hinanden som i et højrøstet mundhuggeri / 4. og – også / 6. prægtig muld – storslået, men forgængeligt.

1. Kroner og scepter i demant-spil lege – kan blot betyde ‘funkler af diamanter’ eller, mere konkret: De, der bærer magtens symboler, spiller brætspil – lege – med ædelsten, selvom magtens spil ikke er nogen leg, men fuld af byrder og omhu – ansvar og omtanke / 7. fro – glad, lykkelig.

1. foranderlig lykke – Lykken er lunefuld og omskiftelig. I den klassiske symbolkunst afbildes lykken – Fortuna – som en blind kvindeskikkelse stående usikkert på en rund, glat kugle, og med et udslået sejl, så hun føres hid og did af enhver tilfældig kastevind som et skib uden ror (se også 5.7) / 2. barm – se til nr. 176.3 / 4. harm – vrede og had.

1. timelig ære – den ære, der er bundet til jordisk tid og rum, i modsætning til evighedens / 7. ene skal stå – skal stå tilbage som det eneste uforgængelige.

1. stindeste – stiveste og mest ubøjelige / 3.  forne – visne, egtl. ‘forrådne’.

2. kvide skal vinde sin tot ud af ten – fortvivlelsen skildres som en kvinde, der spinder den ulykkelige skæbnes tråd; men omvendt, så den ulykkelige skæbnetråd går tilbage til den oprindelige uld- eller hørtot, den blev tvundet af / 3. Armod – fattigdom og nød / 5. Avind – hadefuld misundelse / 6. vrå – snævert hjørne eller kammer.

1. min lod og min lykke – min skæbne / 3. lad ikkun – lad blot. udøse sin galde – udspille sig i al sin bitterhed.