Se salmens tekst:
454. Barnelivets favre dage
Vælg melodi:
 A. P. Berggreen 1841
 Johann Georg Ebeling 1667
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. favre – skønne, livskraftige / 4. heden – herfra. fór – rejste, forsvandt / 6. vorder ej vi atter små – hvis vi ikke på ny bliver det, vi i grunden er / 7. englestige – 1 Mos 28,12; jf. nr. 99,7 / 8. vinder – når.

2

8. Guds børn, hans søn og datter – Mark 3,35. Joh 20,17. Hebr 2,11.

3

5. genfødte i hans navn – dåben, Joh 3,3f. Tit 3,5 / 6. han os tager … i favn – Mark 10,16.

4

2. vår – forår / 5. (barnedage) taler med hinanden – Sl 19,3. jf. nr. 365.2. lydt – hørligt.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Dåb

454

Barnelivets favre dage
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Kender du den livsens kilde
Helligånd, de frommes glæde

1

Barnelivets favre dage
kun forgæves folk på jord
kalder sukkende tilbage,
som en drøm de heden fór,
hjerte hvert dog føle må:
vorde ej vi atter små,
aldrig mer på englestige
vinde vi til Himmerige.

2

Men hvad alle verdens vise
kun omsonst vil prøve på,
han, som alle kristne prise,
har bevist, hans ord formå:
hver, som tror af hjertens grund,
hvad han os har lagt i mund,
de i dåben fødes atter
til Guds børn, hans søn og datter.

3

Vore egne barnedage
i det bedste faderhjem,
intet er mod dem, vi smage
med Guds Søn i Betlehem,
når, genfødte i hans navn,
han os tager ømt i favn
og, med mer end englerøster,
kalder broder os og søster.

4

Disse Herrens barnedage,
de er evighedens vår,
vifter bort al sorg og klage
også fra de hvide hår,
taler med hinanden lydt
om det mål for livet nyt,
himmelvidt fra skyggedale:
Guddoms-liv i gyldne sale.

N.F.S. Grundtvig 1844 og 1864.