Se salmens tekst:
452. Du folk, som kristne kald...
Vælg melodi:
 Førreformatorisk/Nürnber...
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. salvede – De døbte kaldes „salvede“, fordi ‘Kristus’ betyder ‘den salvede’, jf. 2 Kor 1,21 / 3. alt siden – fra det øjeblik.

2

skildrer læren om arvesynden som en medfødt fjendtlighed mod Gud, jf. Sl 51,7. Ef 2,3.

3

5. ved Adam – arvesynden udspringer af syndefaldet. var forset – overtrådt, jf. 1 Mos 3.

4

1. de sorte lænker – fængsling er ikke uden videre noget negativt i kristen tradition, hvis det drejer sig om lidelse for troens skyld. Derfor udtrykker farven fangenskabets karakter, her hvor der er tale om syndens lænker jf. titelkobberstikket til Kingos 2. Siunge-Koor, se Bd. 1 / 4. lande – komme frelst og velbeholden i land efter „drukningen“ i dåbens vand, 1 Pet 3,21.

5

1. Satans list – onde anslag / 4. Jesu pode – se til nr. 450.4 / 5. svarer til – lever op til / 7. her og evig – på jorden og i Himlen.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Dåb

452

Du folk, som kristne kaldes vil
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig

1

Du folk, som kristne kaldes vil,
Guds salvede og fromme,
alt siden han ved dåben til
sit samfund dig lod komme,
betænk, betænk, og agt det stort,
hvad Gud har dig i dåben gjort,
hvad nåde dig er skænket!

2

Du var, før du til verden kom,
og før du noget gjorde,
alt under vredens strenge dom,
fordømt, fortabt og borte;
du havde af forældres blod
et sind, som var din Gud imod
og ville ham ej kende.

3

Al denne ulyksalighed,
alt det, dig skade kunne,
det sank i dåbens vande ned
og evig gik til grunde;
alt, hvad ved Adam var forsét,
og ved dig selv var ilde sket,
har Gud i dåben druknet.

4

De sorte lænker sank som bly
i dåbens frelse-vande;
Gud lod dig fri og skøn og ny
i nådens rige lande:
han gav dig børneret og navn
og tog dig i sin milde favn,
som alle himle bærer.

5

Så lad da ingen Satans list
berøve dig dit gode,
men vær en dejlig Himmel-kvist
og frugtbar Jesu pode,
der svarer til dit kristennavn,
at du din dåbes frugt og gavn
kan her og evig nyde!

Paul Gerhardt 1667.
Hans Adolph Brorson 1739.