HØR melodien

Se salmens tekst:
443. Op til Guds hus vi gå
Vælg melodi:
 Christian Barnekow 1857
 Knud Jeppesen 1951
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1-2. gå … banke – opfordring, jf. Matt 7,7. til Guds hus – til kirke, ikke bygningen, men til menighedens fællesskab, jf. nr. 323.3 / 4. leder om – søger efter, jf. Matt 28,5.

2

1. Som lynild – jf. Matt 28,3 / 2. opladt – åbnet.

3

1. Vor sjæl er døv og stum – jf. Mark 7,32 / 4. føres – føres frem, forkyndes.

4

1-2. Guds ord … det siger – Grundtvig skrev oprindelig „Guds Ord … Han siger …“ men ændrede til „det“ i 1859 / 3. Afsiger løgnen du – når du forsager løgnen. Her hentydes til forsagelsen ved dåben.

5

1. Effata – hebraisk: Luk dig op! Mark 7,34 / 4. os skar for tungebånd – kirurgisk indgreb, der løsner tungen.

6

1. – således / 2. sin egen barnebøn – Fadervor.

8

1. Guds Ånd vi har i pant – 2 Kor 1,22; 5,5 / 3. vi er Guds børneflok – Rom 8,16.

9

1. huld – venlig, hengiven / 2. det røde guld – gyldent er glædens farve; men her har glæden hjerteblodets, kærlighedens, frydens og livets farve.

11

1. Thi – derfor / 2-4. Fred på jord! Gud Fader … i os har velbehag – Luk 2,14.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Dåb

443

Op til Guds hus vi gå
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Christian Barnekow 1857
Knud Jeppesen 1951

1

Op til Guds hus vi gå
og banke dristig på:
»Luk op«, det er vor bøn,
vi leder om Guds Søn.

2

Som lynild farer brat,
os døren er opladt
i dåb med Ånd og vand,
her står vor frelsermand.

3

Vor sjæl er døv og stum
for evangelium,
men høres vil Guds ord
og føres trindt på jord.

4

Guds ord til sjæl og krop
det siger selv: »Luk op!
Afsiger løgnen du
og tror Guds sandhed nu?«

5

Det er hans Effatha,1
og tungen svarer ja!
Guds røst, som almagts hånd,
os skar for tungebånd.

6

Så lærer os Guds Søn
sin egen barnebøn,
indånder i vort bryst
sin egen barnerøst.

7

Guds Søn med faderfavn
os giver børnenavn,
Gud siger om vor bøn:
Den kommer fra min Søn.

8

Guds Ånd vi har i pant,
så det er vist og sandt,
vi er Guds børneflok,
han har til alle nok.

9

Fuldt op vor Fader huld
har af det røde guld:
Af hjertenskærlighed,
med fryd, med liv og fred.

10

I Jesu Kristi navn
han tager os i favn
og kysser i os ind
et himmelsk barnesind.

11

Thi synge vi i kor
med engle: Fred på jord!
Gud Fader nat og dag
i os har velbehag!

N.F.S. Grundtvig 1856.

1 Mark 7,34