HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Gerhard Teerstegen | ||
| Harald Vilstrup | ||
Noter
vers
linjer
1
3. dvæle – standse op og meditere over / 6. oppebie – afvente / 10. til fode – til jorden.
2
2. keruber – 1 Mos 3,24. 2 Sam 22,11. Sl 80,2. Ez 9,3; 11,22 / 4. Hellig! hellig! synger – Es 6,3 / 5. alle himmelhære – engleskarerne, jf. 1 Mos 2,1. Sl 33, 6 / 6. og ham yder lov – og viser Gud tilbedelse / 7. Tør vel vi – derfor kan vi også.
3
3. undertræde – undertrykke / 8. fra nu – fra nu af, fra dette øjeblik.
4
3. liv som alt igennembæver – omskrivning af Guds væsen som livgiveren, hjerteslaget og pulsen i hver levende krop. Teerstegens skrifthenvisning til dette vers er Jer 23,24. ApG 17,28. Gal 2,20.
5
3. annamme – tage imod og forstå / 5. mod lysets egne – opad mod himlen.
6
2. det lave – betegnelse for det verdslige, jordbundne / 4. salv mig sjælens øje – helbred den religiøse følelse / 10. det – hjertet.
7
1. min ånd på jorden – menneskets fatteevne, sjæl og sind.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
De helliges samfund - Gudstjenesten
421
Gud er her til stede
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Joachim Neander 1680
Mel.: Joachim Neander 1680
1
Gud er her til stede!
Kom og lad os knæle
og med andagt for ham dvæle.
Gud er i vor midte!
Alt i os må tie
for hans røst at oppebie.
For hans magt,
lys og pragt
sønderknuste alle
må til fode falde.
Kom og lad os knæle
og med andagt for ham dvæle.
Gud er i vor midte!
Alt i os må tie
for hans røst at oppebie.
For hans magt,
lys og pragt
sønderknuste alle
må til fode falde.
2
Gud er her til stede!
Og keruber høje
for hans åsyn dybt sig bøje.
Hellig! Hellig! synger
alle himmelhære
og ham yder lov og ære.
Tør vel vi
stemme i
og vort offer bringe?
Hjælp, o Gud, os ringe!
Og keruber høje
for hans åsyn dybt sig bøje.
Hellig! Hellig! synger
alle himmelhære
og ham yder lov og ære.
Tør vel vi
stemme i
og vort offer bringe?
Hjælp, o Gud, os ringe!
3
Vi forsager villigt
verdens falske glæde,
hjælp os den at undertræde.
Lad vor sjæl og legem,
viljen, hele livet
dig til ære være givet:
at kun du
er fra nu
den, vi alle dage
stræber at behage.
verdens falske glæde,
hjælp os den at undertræde.
Lad vor sjæl og legem,
viljen, hele livet
dig til ære være givet:
at kun du
er fra nu
den, vi alle dage
stræber at behage.
4
Luft, som alt opfylder,
lys, hvori vi svæver,
liv, som alt igennembæver,
saligheders afgrund,
hav foruden bunde,
dybt i dig jeg går til grunde;
jeg i dig,
du i mig,
lad mig helt forsvinde,
dig kun se og finde!
lys, hvori vi svæver,
liv, som alt igennembæver,
saligheders afgrund,
hav foruden bunde,
dybt i dig jeg går til grunde;
jeg i dig,
du i mig,
lad mig helt forsvinde,
dig kun se og finde!
5
Sol, som inderst luer,
skønne hjerteflamme,
lad mig ret dit lys annamme,
at, som blomsten vender
sig mod lysets egne,
dig jeg finder alle vegne;
lad mig så
stille stå
og mit indre lade
i dit lysvæld bade.
skønne hjerteflamme,
lad mig ret dit lys annamme,
at, som blomsten vender
sig mod lysets egne,
dig jeg finder alle vegne;
lad mig så
stille stå
og mit indre lade
i dit lysvæld bade.
6
Lad mig, helt enfoldig,
fra det lave skilles,
al min trang i nåden stilles,
salv mig sjælens øje
til din Guddoms-enhed
klart at se i hjertets renhed,
at af by
over sky,
højt som ørne svæver,
det mod dig sig hæver!
fra det lave skilles,
al min trang i nåden stilles,
salv mig sjælens øje
til din Guddoms-enhed
klart at se i hjertets renhed,
at af by
over sky,
højt som ørne svæver,
det mod dig sig hæver!
7
Gør min ånd på jorden,
Herre, til din bolig,
gør den venlig, blid og rolig,
klar mig op, og giv mig,
o du evig nære,
dig at elske og at ære,
hvor jeg går,
sidder, står,
have dig for øje
og for dig mig bøje!
Herre, til din bolig,
gør den venlig, blid og rolig,
klar mig op, og giv mig,
o du evig nære,
dig at elske og at ære,
hvor jeg går,
sidder, står,
have dig for øje
og for dig mig bøje!
Gerhard Teerstegen 1729. Harald Vilstrup 1934.