HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

6. i løn – i det skjulte / 7. prud – prægtig / 2. årle og silde – tidlig og sent / 5. spurv møder svale – Sl 84,4.

3

4. lyster – får lyst til / 6. vorder – bliver / 7. til ikke lægger og tager ej fra – bliver hverken større eller mindre (men er evig og uforanderlig) / 8. halleluja – hebraisk hyldestråb: Lovpris Gud Herren!

4

1. Alt dog hernede – dog, allerede her på jorden / 3. skal hvo dig tror – skal den, som tror på Gud, kaldes lykkelig / 5. tør – kan og må / 8. trappe du bygger – Grundtvigs oprindelige tekst fra 1836 var: „Giør du en Stige til Himmerigs Sal“. Ændringen er hans egen, fra Sang-Værket senere på året. Den oprindelige formulering hentyder til Jakobsstigen i 1 Mos 28,12; revisionen til kortrappen op til kirkerummets nadverbord.

5

6. højeloft – folkeviseudtryk, som betegner det fornemste og fyrsteligste rum i et slot / 7. Himle – kan være både navne- og udsagnsord. Altså enten en præcision af ‘højeloft’ eller en fortsættelse af bevægelsen i hele verset: Lykkes, trives, styrkes, oplives, vokse, stige – og himle, dvs. nå til himlen. øjet, som græder ej mer – jf. Es 25,8. Åb 7,17. 21,4 / 8. gudernes Gud – Sl 136,2.

6

Tusind hverdage kan ikke sammenlignes med én søndag, hvor sjælen løftedes mod stjernerne med Guds Helligånds-bevingede ord.

7

Verset hentyder til lignelsen om den fattige Lazarus i Luk 16,20f. / 5. stolte betræde – som de stolte og fine som en selvfølge indtager / 7. Godt ikke fattes, hvem du haver kær – Den, Gud elsker, savner intet godt, Sl 84,12.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Gudstjenesten

411

Hyggelig, rolig
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: L.M. Lindeman 1840
J.A. Gether 1860. Otto Mortensen 1982

1

Hyggelig, rolig,
Gud, er din bolig,
inderlig skøn.
O, hvor mit hjerte
længes med smerte,
sukker i løn
efter at gæste din helligdom prud,
efter at bo hos den levende Gud!

2

Godhedens kilde!
Årle og silde
gæstmild er du.
Ved dine sale
spurv møder svale,
kom det i hu!
Som ved dit alter den kvidrende fugl
und i dit tempel din tjener et skjul!

3

Hos dig at bygge
højeste lykke
kaldes med ret;
dér lyster tunge
altid at sjunge,
vorder ej træt,
til ikke lægger og tager ej fra
glædens det evige halleluja.

4

Alt dog hernede
lykkelig hedde
skal, hvo dig tror:
I Himmerige
tør han indkige
frit på dit ord,
ja, i hans hjerte fra tårernes dal
trappe du bygger til Himmerigs sal.

5

Lykkes og trives,
styrkes, oplives
skal dine små,
vokse i kræfter,
stige derefter,
højeloft nå,
himle, hvor øjet, som græder ej mer,
gudernes Gud i sin herlighed ser!

6

Tusinde døgne,
verdslige, søgne,
gyldne for kød,
kan de vel ligne
én dag af dine,
som vi dem nød,
når under sang med dit vingede ord
sjælen af by over stjernerne fór?

7

Ej vil jeg bytte,
Gud, i din hytte
tiggerens plads
bort for det sæde,
stolte beklæde
højt i palads.
Godt ikke fattes, hvem du haver kær,
lavt er ej bænket, hvem Gud sidder nær.

Sl 84
N.F.S. Grundtvig 1836.