1. hvad skader dig – hvad føler du dig truet af / 5. O Gud ske lov – omkvædet er gået ind i dagligsproget som en fast vending; men står her med sit fulde, egentlige pålydende: Det skal Gud takkes for.

1. Føden og klæden – mad og tøj / 2. gå vild om – lede forgæves efter.

2. synger i gry og så i kvæld – fra tidligste morgen til sen aften.

2. lægger ej op – samler ikke forråd, sparer ikke op / 3. dog hvor bønder af hunger dø – Da salmen skulle optages i den første, autoriserede salmebog (Psalmebog for Kirke og Hjem 1899) kunne man ikke acceptere denne linie, men ændrede til: „Dog på goldeste Klippeø“. Det er et illustrativt eksempel på, hvordan senere tiders forbedringsforsøg som oftest falder uheldige ud – selv småfugle finder næppe frø på den goldeste klippeø … Grundtvigs oprindelige tanke er imidlertid klar nok. Verset og hele salmen refererer til Matt 6,24-34, hvor Jesus skildrer Guds børns ubekymrede tillid til Guds magt og gode hensigt. Som blomsterne og fuglene får deres klædning og føde fra Gud uden selv at skulle arbejde den frem, således får Guds børn, hvad de behøver. Og skulle bønderne dø af hunger, så skal de dog leve for Gud, når de er blandt „de små, som for hans åsyn evig stå.“ (vers 6). Dér kommer både blomst og fugl til kort.

1. Yndig er blomsten klædt og boldt – Det gamle danske ord ‘bold’ har mange betydnin­ger, se til nr. 30.2. Her skal det nærmest opfattes som modsætning til rimeordet „goldt“ i næste verslinie; altså ‘frugtbar’ / 4. dronning er dog dens dragt for dyr – selv en dronning kan ikke købe blomstens dragt og farve.

3-4. de små, som for hans åsyn evig stå – I talrige salmer kredser Grundtvig om barne­kåret – eksv. nr. 462 og nr. 666 – der gør, at også den voksne hører til i Guds rige (Mark 10,14) og har hjemme hos Gud som børn hos deres forældre, vers 2.4. åsyn – ansigt. At stå for ens åsyn, betyder nærmest det, altid at være genstand for opmærksomhed og indenfor rækkevidde; i dette tilfælde altså i Guds nærhed.

3. Spørg om – bed om, og søg efter.