HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
1. signede – velsignede, udvalgte / 3. den lyse – ønskemåde: lad den lyse! / 4. os alle til lyst og fromme – til gavn og glæde for os alle / 5. Det kendes på os – ønskemåde: Lad det kendes på os at vi er... lysets børn – Luk 16,8. Ef 5,8. 1 Thess 5,5.
2
3. østerlid – østerled, i Østen / 5-6. som jordens bold skal lysne udi og gløde – i hvilken jordens kugle skal oplyses og opvarmes, Luk 1,78.
3
1. Om – hvis. levende – betyder her: får levende stemme / 3. Guds nådes lov – lovsangen for Guds nåde / 4. værdelig – passende.
4
1. Thi – derfor / 3. for dagen, han os oprinde lod – for den dag, som han lod rinde op for os.
5
1. Nu sagtelig skrid – gå nu langsomt til ende / 2. med stråler i krans om tinde – forklarelses- og fuldendelsesbillede, jf. Matt 17,1f. / 6. op under de grønne linde – den ældste version af den gamle dagvise har udtrykket grønne „lider“ – altså bakkeskråninger. I Thomissøns Salmebog blev det til „linde“. Forårstegnet er blevet til sommer. Hos Grundtvig symboliserer den grønne lind hjemmet, her det himmelske hjem.
6
3. med guld i mund – Man har søgt at forstå udtrykket ud fra en skæv tolkning af det latinske „aurora“: ‘morgenrøden’, som sammensat af ‘aurum in ore’ (guld i munden). Snarere er der tale om et symbol: „guld betyder glæde“ jf. nr. 752; ‘guld i mund’ er altså den glæde, der forløses i morgensang, m. a. o. i salmen selv.
7
1. Så – således. vort fædreland – Hebr 11,13f. / 3. der stander en borg så prud og grand – der står et prægtigt og klart skinnende slot, jf. Åb 21-22 / 4. gammen – glæde, fornøjelse.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
De helliges samfund - Gudstjenesten
402
Den signede dag med fryd vi ser
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: C.E.F. Weyse 1826
Mel.: C.E.F. Weyse 1826
1
Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme;
den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!
af havet til os opkomme;
den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!
2
Den signede stund, den midnatstid,
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som Jordens bold
skal lysne udi og gløde.
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som Jordens bold
skal lysne udi og gløde.
3
Om levende blev hvert træ i skov,
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.
4
Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!
5
Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
Hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!
med stråler i krans om tinde!
Hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!
6
Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.
7
Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.
Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569.
N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846.
Jf. nr. 734 og 353.
N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846.
Jf. nr. 734 og 353.