00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
5. kvæde – digte og synge / 6. skrømt og svig – hykleri og falskhed.
2
5. kvæde – digte og synge / 6. skrømt og svig – hykleri og falskhed.
3
1. noksom – tilstrækkeligt. love – lovsynge / 3. miskundhed – se til nr. 26 / 4. lige god i ny og næde – „ny“ er månens tiltagende, „næ“ dens aftagende fase; udtrykket skal angive en totalitet i tid og vilkår: Gud gør sin miskundhed lige god under alle vilkår og omskiftelser / 6. mer end engle ved – 1 Pet 1,12.
4
2. i din visdom ingen bunder – ingen kan se til bunds i Guds tanker, Rom 11,33 / 4. Kun en dåre tør det nægte – Grundtvig ændrede i 1868 til „Tosse“. Tåben er den, der ikke regner Gud for noget særligt, Sl 14,1; 53.2. Luk 12,20 / 6. mageløst – uden sammenligning med noget, mennesker kender.
5
1. Græsset lig – ligesom græsset / 2. ender, før han ret begynder – Det er syndens forbandelse, at den stjæler det sande liv fra mennesker. Syndserkendelsens bitterhed er opdagelsen af alt det forspildte.
6
2. som avner – Es 17,13 / 3. vejres hen – blæses bort af vind og vejr, Job 21,18. Sl 1,4; 35,5.
7
1. drivehuse – er Grundtvigs originale, aktualiserende gengivelse af Sl 92,14 / 3. poder – spæde planter / 4-6. og når de som sne er hvide, finest frugt om vintertide bære de – modningsbilledet og farvesymbolikken holder meningen fast. Det er mennesker, ikke planter, her er tale om, jfr. nr. 306.3.
8
3. hjerteskud – hjerteskuddet er det sted i en plante, hvor væksten begynder, ligesom livet udspringer fra hjertet hos ethvert levende væsen, Ordsp 4,23, se til nr. 114.8 / 6. Ejegod - hjertensgod; ældre udtryk, der angiver en sublim grad af godhed.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Lovsange
4
Giv mig, Gud, en salmetunge
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Førreformatorisk julevise / Thomas Laub 1896
Mel.: Førreformatorisk julevise / Thomas Laub 1896
1
Giv mig, Gud, en salmetunge,
så for dig jeg ret kan sjunge
højt og lydelig,
så jeg føle kan med glæde:
sødt det er om dig at kvæde
uden skrømt og svig!
så for dig jeg ret kan sjunge
højt og lydelig,
så jeg føle kan med glæde:
sødt det er om dig at kvæde
uden skrømt og svig!
2
Himlene din glans forkynde,
lad hver morgen mig begynde
dagen med din pris!
Og når aftenklokken ringer,
lad min sang på lærkevinger
stige ligervis!
lad hver morgen mig begynde
dagen med din pris!
Og når aftenklokken ringer,
lad min sang på lærkevinger
stige ligervis!
3
Aldrig noksom dig kan love
mand på mark og fugl i skove
for din miskundhed;
lige god i ny og næde
gør du, os til gavn og glæde,
mer end engle ved.
mand på mark og fugl i skove
for din miskundhed;
lige god i ny og næde
gør du, os til gavn og glæde,
mer end engle ved.
4
Hvert dit værk er stort vidunder,
i din visdom ingen bunder,
som af den har øst.
Kun en dåre tør det nægte,
at hos dig er alting ægte,
alting mageløst.
i din visdom ingen bunder,
som af den har øst.
Kun en dåre tør det nægte,
at hos dig er alting ægte,
alting mageløst.
5
Græsset lig er hver en synder,
ender, før han ret begynder,
visner i sin vår;
himle selv forgå af ælde,
men i grundfast guddomsvælde
evig du består.
ender, før han ret begynder,
visner i sin vår;
himle selv forgå af ælde,
men i grundfast guddomsvælde
evig du består.
6
Dine fjender gå til grunde,
ja, som avner skal de onde
hvirvles, vejres hen,
mens i alderdommens dage
herlig kræfterne tiltage
hos din gode ven.
ja, som avner skal de onde
hvirvles, vejres hen,
mens i alderdommens dage
herlig kræfterne tiltage
hos din gode ven.
7
Se! fra dine drivehuse
i det fri, hvor storme suse,
poder plantes ud!
Og når de som sne er hvide,
finest frugt om vintertide
bære de for Gud.
i det fri, hvor storme suse,
poder plantes ud!
Og når de som sne er hvide,
finest frugt om vintertide
bære de for Gud.
8
Om end gennem dage hårde,
blomstre skal i dine gårde
hvert et hjerteskud,
bære frugt på gamle dage,
medens bjerg og skov gentage:
Ejegod er Gud!
blomstre skal i dine gårde
hvert et hjerteskud,
bære frugt på gamle dage,
medens bjerg og skov gentage:
Ejegod er Gud!
Sl 92
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1868.