HØR melodien

Se salmens tekst:
363. Lov, pris og tak, at du h...
Vælg melodi:
 Lyon 1547
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Karl Laurids Aastrup

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Lov, pris – tilbedelse, hyldest / 2. verden det, som den har tabt – ved syndefaldet tabte verden livet og blev dødelig.

2

6. just – akkurat i det øjeblik.

3

4. bandt og løste som din hånd – kirkens nøglemagt, jf. Matt 16,19, 18,18 / 6. – således.

4

2. på alle sprog – jf. ApG 2,11 / 6-7. dine børn frimodigt træde med lovsang for dit ansigt frem – Sl 8,3. Es 60,4. Matt 21,15-16.

5

3. end – endog.

6

3. så folkeslag med fryd – jf. Luk 2,10. må sande – må indse og erkende / 5-7. jf. Joh 3,16.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens mission

363

Lov, pris og tak, at du har givet
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Almindelig er Kristi kirke

1

Lov, pris og tak, at du har givet
din verden det, som den har tabt,
fra døden åbnet vej til livet,
ja, alt igen som nyt har skabt,
da du din Søn iblandt os sendte,
så jordens børn ved ham genkendte
dig, Himlens Gud, i tro og håb.

2

Ja, lov og pris og evig ære
for ham, din Søn, der kom herned,
at han med os har villet bære
vor synd og dens elendighed,
at han i alting blev vor næste,
så just, da vi lod ham korsfæste,
da blev hans død til liv for os.

3

Lov, pris og tak, at du lod dale
til bange mænd din styrkes Ånd,
så de fik mod til ord at tale,
der bandt og løste som din hånd,
ja, bandt i tro til dig alene
og løste så til frit at tjene,
som i din Søn du tjener os.

4

Lov, pris og tak, at du lod lyde
din frelses ord på alle sprog
med kraft til selv sig vej at bryde
og blive hørt i hver en krog,
så nu du kan med faderglæde
se dine børn frimodigt træde
med lovsang for dit ansigt frem.

5

Lov, pris og tak, at du lod føre
engang til os din frelses ord,
at end på dansk det er at høre
ved døbefont og nadverbord.
Åh, lad det altid sådan blive,
hold ved din Ånd vort håb i live,
skab selv af os et troens folk!

6

Og lad i alle jordens lande
det gode budskab bæres ud,
så folkeslag med fryd må sande,
at alt er godt, når du er Gud,
der elsker verden, så du giver
din Søn, så den, der tror ham, bliver
for dig som han dit kære barn.

K.L. Aastrup 1970.