HØR melodien

Se salmens tekst:
35. På Gud alene
Vælg melodi:
 H. O. C. Zinck 1801
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Carl Joakim Brandt

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

9. befalet være – overladt, betroet / 10. Gud Immanuel – ‘Imm-anu-el’ er hebraisk: ‘Gud med os’. I Es 7,14 omtales det tegn på overlevelse for Israels folk, som Herren stillede kong Akaz af Juda i udsigt: „Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel“. Matthæus-evangelisten tyder Kristi fødsel som opfyldelsen af dette profetudsagn, Matt 1,23. Se også til nr. 106.

2

1. Und mig – giv mig lov til / 4. ord og bud – evangeliets løfte og lovens (De ti buds) krav.

3

8. ve og brøst – smerte og ufuldkommenhed.

4

1. Jesus fromme – from er her brugt i ordets egentlige betydning: god, nyttig, retskaffen / 5. våde – nød og trængsler / 10. det ny Jerusalem – billede på saligheden, Åb 21,9f.

5

9-10. Kom med … til Himmeriges sal! – salmen sluttes med denne replik, som en poetisk genklang af Jesu ord til røveren på korset, Langfredag aften: „I dag skal du være med mig i Paradis.“ Luk 23.43.    
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Guds omsorg

35

På Gud alene
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: H.O.C. Zinck 1801

1

På Gud alene
jeg haver sat min lid,
hans ord det rene
er hjælp i rette tid;
mit liv, min ære,
mit sind, min ganske sjæl
og alt, hvad mere
du undte mig så vel,
befalet være
dig, Gud Immanuel!

2

Und mig at tjene
dig, kære Herre Gud,
i troen rene
på dine ord og bud!
Når mig forsager
al verden, er mig vred,
og sygdom plager,
da giv tålmodighed,
vær min ledsager
fra verdens usselhed.

3

Du kan mig trøste
udi min store nød;
du mig forløste
alt med din hårde død;
jeg kan fornemme
i Himmerig god trøst
og da forglemme
den store ve og brøst,
min usle stemme
får klang som englerøst.

4

O Jesus fromme,
min allerstørste ro,
und mig at komme,
hvor dine venner bo!
Løs du min våde,
og før mig med dig hjem,
hjælp med din nåde,
at jeg kan komme frem
til dit det gode,
det ny Jerusalem!

5

Der skal jeg være
hos dig til evig tid,
i fryd og ære
hos alle helgen blid.
Når jeg skal ende
mit liv i denne dal,
lad mig dig kende,
da venlig til mig tal:
»Kom med, min kære,
til Himmeriges sal!«

Dansk (1611).
C.J. Brandt 1885.