HØR melodien

Se salmens tekst:
349. Herren han har besøgt si...
Vælg melodi:
 Carl C. N. Balle 1850
 Thomas Laub 1900
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Herren han har besøgt sit folk – Luk 1,68; 7,16 / 2. natten hun blev til morgen – Rom 13,12 / 3. Menneskens Søn – tilnavn til Jesus, Matt 18,11. Luk 11,30. Gud faders tolk – Joh 1,18.

2

3. det opstandne livsens Ord – Jesus Kristus, 1 Joh 1,1.

3

1. Kirken hun sad i enkestand – Kirken som Kristi brud er et klassisk motiv, som mange salmer benytter / 2. den enbårne – den eneste fødte / 4. dødens tårne – vagttårne. Poetisk billede på graven.

4

3. hulken for sang – gråd i stedet for sang, jf. Am 8,10. på Zions borg – billede på urkirken, de første kristne i Jerusalem.

5

1. tro – trofast / 2. mistvi’le – stavemåden er kommet til af hensyn til rimet; Grundtvig skrev først „fortvi’le“, siden: „mistvivle“ / 4. – således. Gud lærte os den sande glædes smil ved at lade os erfare smerten (tornene) før kærligheden (roserne) foldede sig ud.

7

4. tænder – fænger, antænder. Grundtvigs billedsprog kan være vanskeligt. Der findes en anekdote om en skolelærer, som havde overset kommaet, og derfor opfattede ordet „tænder“ som navneord, og „så“ som udsagnsord i datid, hvorved der fremkom et ganske konkret billede af pinsebegivenheden! Meningen er i stedet, at Helligånden (an-)tænder gløden i menighedens bekendelse, forkyndelse og lovsang.

8

4. på hænder bære – henviser til Sl 91,11 og Matt 4,6; men her er det menigheden, der bæres af englene.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse

349

Herren han har besøgt sit folk
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Carl Chr. Nic. Balle? 1850
Thomas Laub 1900

1

Herren han har besøgt sit folk,
natten hun blev til morgen,
Menneskens Søn, Gud Faders tolk,
slukket nu har al sorgen.

2

Frelseren lå i sorten jord
nætter såvel som dage,
men det opstandne livsens Ord
døden ej mer kan smage.

3

Kirken hun sad i enkestand,
sørged for den Enbårne,
glemte, at han i gravens land
stormede dødens tårne.

4

Deraf udsprang den bitre sorg,
ligfærd med gråd og klage,
hulken for sang på Zions borg,
nætter såvel som dage.

5

Herren han er dog sine tro,
også når de mistvi'le,
roser han lod på torne gro,
lærte os så at smile.

6

Blegt som et lig var livets ord,
dødt det os lå på tunge,
Ånd dog fra Herren i det fór,
engle derom vil sjunge.

7

Synger da med i højen sky:
Ordet stod op af døde,
lyder i Åndens kraft på ny,
tænder, så tunger gløde!

8

Lever nu op, I kristne små!
Nu er her godt at være,
alle Guds engle med os stå,
vil jer på hænder bære.

9

Frelseren lå i sorten jord,
sidder på ærens trone,
ånd og liv er til os hans ord,
glæden vor salmetone!

N.F.S. Grundtvig 1836 og 1853.