Se salmens tekst:
348. Tør end nogen ihukomme
Vælg melodi:
 Ludvig Matthias Lindeman 1...
 Thomas Laub 1917
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. ihukomme – betyder ikke blot at erindre, men at lade noget komme i hu, blive reelt nærværende igen / 3. al verdens domme – alle bedømmelser / 4. Zion – Jerusalems hellige bjerg, hvor Guds fodskammel stod / 7. end at nemme – endnu at lære / 8. end at kvæde – endnu at synge.

2

2. barm – bryst / 6. seraf-harpen – jf. Es 6,2.

3

2. Zions døtre små – Sl 48,12 / 6. hjørnestenen – i denne sammenhæng et billede på Kristi eget mundtlige ord til menigheden, som alle omskiftelser ikke har kunnet rokke. Zak 8,3. Sl 118,22. Matt 21,42.

4

3. sylden – fundamentet, grundvolden, jf. 1 Kor 3,11. 1 Pet 2,7 / 5. i Herrens vingers skygge – under Guds beskærmelse, jf. til nr. 31.3.

5

3. hyttelavt i verdens øjne – Ezra 3,12. Hagg 2,3 / 4. imod tilforn – i modsætning til fortidens tempel og palads, skal kirken bygges til at huse jævne folk / 7. hvor sig stjerner … bøje – Es 57,15 / 8. bly – undseelige og uanseelige.

6

Den egentlige kirke skabes kun af Gud ovenfra (Åb 21,2), men den jordiske må vi bygge af det, vi kender og er fortrolige med: dansk sprog og sang / 7. gæstekammer – jf. Luk 22,11.

7

1. jordens bolde – magtfulde herskere / 4. vrå – lille bolig / 5. myg – at gøre sig lille, ydmyg.

8

1. Thi – derfor. skal herligheden vorde – den herlighed som allerede er hos Gud skal også blive vores, Hagg 2,7-9 / 8. hans er sølvet, hans er guldet – Hagg 2,8. Es 60,17. Gud har alt, hvad der for alvor er noget værd: det ægte, sande ord og den ægte, sande glæde / 8. den skal vi forklares ved – i kraft af den skal vi blive salige.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse

348

Tør end nogen ihukomme
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: L.M. Lindeman 1868
Thomas Laub 1917

1

Tør end nogen ihukomme
hjertets søde morgendrøm,
mindes, trods al verdens domme,
Zion med en tårestrøm?
Mægter nogen end at stemme
harpen dybt til orgelklang?
Vover nogen end at nemme,
end at kvæde Zions sang?

2

Ja, så længe hjertet banker
kærligt i en kristens barm,
rinder mellem Himmel-tanker
over Zion tåren varm,
og så længe for Guds trone
høres seraf-harpens klang,
skal i Kristi kirke tone
over tårer Zions sang.

3

Samler eder tæt om bjerget,
alle Zions døtre små!
Har end fjenden sletten hærget,
Herrens bjerg han lod dog stå.
Blev end sten på sten ej levnet,
hjørnestenen lå dog fast,
er urokket og urevnet,
mod den alle våben brast.

4

Ja, på ham vi kaste sorgen,
som og synden for os bar;
højt om sylden1 og om borgen
synge vi med stemme klar,
og i Herrens vingers skygge,
i en gylden aftenstund,
under sang vi atter bygge
på den gamle klippegrund.

5

Ej skal Zions borg sig højne
denne gang med spir og tårn,
hyttelavt i verdens øjne
bygges skal imod tilforn,
så vi efter ham os føje,
som har sagt, han ville bo,
hvor sig stjerner for ham bøje,
og hvor bly kærminder gro.

6

Huset med de høje sale
tømres kun af skaberhånd,
må fra Himmelen neddale
som til støvet Herrens Ånd;
vi af bløde bøgestammer,
under nattergalesang,
bygge kun et gæstekammer
til en himmelsk altergang.

7

Verdens vise, jordens bolde
vel vor hytte vil forsmå,
men den største vil dog holde
nadver i den ringe vrå.
Tidlig han sig myg har krummet
barneglad i moderskød,
han, som lå i krybberummet,
bryde vil i hytten brød.

8

Thi skal herligheden vorde
større i vort lave hus
end i det med borgegårde,
som nu sunket er i grus;
hans er sølvet, hans er guldet,
mer end guld hans kærlighed,
den er Himmel-glans i muldet,
den skal vi forklares ved.

Sl 137,1-6; Hagg 2,1-9
N.F.S. Grundtvig 1825 og 1853.

1 grundvold