1-3. Gud ... som mig alle dage favner i sit skød – Joh 1,18. Luk 16,23 / 4-6. Han, som mig udvalgte … førend jeg blev fød – Ef 1,4.

3. haver – gl. form: har / 4. underholdet – opretholdt / 7-10. og når tit en anden sit – Tanken er ikke at udtrykke skadefryd, eller glæde over, at andre døjer, medens det går en selv godt; men at skabe bevidsthed om, at Gud giver medgang, også når modgangen er allevegne omkring.

2. dig ved hånden tage – Matt 14,30f. / 6. udi – gl. form: i / 9. kummer – modgang, sorg og fortvivlelse.

2. mægtig i de svage – 2 Kor 12,9 / 3. han sig altid ter – således handler Gud altid.

3. dødens beske skål – tanken om døden som en bitter drik kan føres helt tilbage til Jesu lidelseshistorie, Joh 19,28-30.

2. den sorte drage – Johannes’ Åbenbaring omtaler krigen i himlen, hvor „den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan“ blev styrtet til jorden, Åb 12,9, 20,29. I Brorsons gendigtning har den fået jordens og dødens sorte farve, for yderligere at markere modsætningen til det himmelske / 5. gennem kors – ikke bogstaveligt, men i overført betydning er korset siden Reformationsårhundredet brugt som indbegrebet af al menneskelig modgang, nød og lidelse.