HØR melodien
Se salmens tekst:
321. O kristelighed
Vælg melodi:
Ludvig Matthias Lindeman 1...
Dansk visemelodi 17. årh....
Thomas Laub 1907
Otto Mortensen 1982
321. O kristelighed
Vælg melodi:
Ludvig Matthias Lindeman 1...
Dansk visemelodi 17. årh....
Thomas Laub 1907
Otto Mortensen 1982
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
1. kristelighed – med Grundtvigs eget udtryk: „Livs-Lighed med Vorherre Jesus Christ“ i det, både at være et dødeligt menneske, men også Guds barn, bestemt til evigt liv og salighed. Kristelighed er derfor at leve livet i samtidighed med den evighed, der forkyndes og skænkes i ordet og sakramenterne / 3. hvad svagt vi kun skimter – 1 Kor 2,9; 13,12. mens øjet er blåt – medens vi er i live, før øjet brister.
2
1. lod – levevilkår. Ældre bibelovers. Sl. 16.6: „En dejlig Arve-lod tilfaldt mig“ / 2. hvor døden har mistet sin brod – 1 Kor 15,55 / 5. vokser som dagen i vår – som dagen, i forårstiden, bliver længere / 6. med roser i hår – smykket til kærlighed og fest.
3
2. glasset – timeglasset. Et klassisk ‘memento mori’: husk, du skal dø. Men her er symbolet omvendt. Der er intet sand (billede på gravens jord) i timeglasset. Tiden står stille. Evighedens glæde har afløst den timelige sorg. Det forgængelige er afløst af det evige, 1 Kor 15,53f. / 3. hvor blomsten ej visner – modbillede til Matt 6,30. Jak 1,10. 1 Pet 1,24 / 4. lykken er skinnende klar, men ej skør – et ofte brugt forgængelighedssymbol, især på gravmæler, var sæbeboblen. Så flygtig er livets herlighed. Et gammelt, dansk ordsprog hos Peder Syv lyder: „Lykken er af glar (glas), hun springer, naar hun skinner klar!“ / 5. på bår – på dødslejet, i kisten / 5-6. hvor dyrt ikke købes ... de snehvide hår – alderdommen er dyrekøbt, Ordsp 16,31.
4
2. dybet – dødens svælg, den åbne grav, jf. nr. 319.5. din gyngende bro – regnbuen kaldtes i den nordiske mytologi „bifrost“: den bævende vej / 3. isgangen – Kingo digtede om verdens „iseskrog“: tynd og skør is, der ikke kan bære / 4. fra dødningehjem til de levendes land – refererer sagnet om Hadding (se til nr. 236.5). I forordet til „Nordens Mytologi“ 1832, skrev Grundtvig, at Guds Ånd „..har åbnet os en smilende Udsigt over Dødens Hav til de Levendes Land“. Job 28,13. Sl 27,13. Es 53,8 / 5. bo lavere hos os – kom ned fra det høje, og tag bolig her. huger – huer, behager / 6. højbårne – af ædel herkomst.
5
2. gudbroder – den, man er døbt sammen med, jf. 1 Pet 1,3 og nr. 580.5 / 3. fjederham – dragt med vinger, der giver evne til at flyve.
6
3. med Frelserens gavmilde ord – indstiftelsesordene ved nadveren / 4. velsignelsens kalk – 1 Kor 10,16 / 5. livdrik – dobbeltbetydning: dels den drik, der skænker livet, dels yndlingsdrik.
7
2. fuldkommenheds bånd – Kol 3,14 / 4. jordklimpen – se til nr. 319.9. solglansen mild – i lyset fra opstandelsen / 6. lyst – glæde og livsmod.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Den hellige, almindelige kirke - Guds rige
321
O kristelighed
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: L.M. Lindeman 1862
Far verden, far vel
Jeg kender et land
Mel.: L.M. Lindeman 1862
Far verden, far vel
Jeg kender et land
1
O kristelighed!
du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved,
hvad svagt vi kun skimter, mens øjet er blåt,
det lever dog i os, det føler vi godt;
mit land, siger Herren, er Himmel og jord,
hvor kærlighed bor.
du skænker vort hjerte, hvad verden ej ved,
hvad svagt vi kun skimter, mens øjet er blåt,
det lever dog i os, det føler vi godt;
mit land, siger Herren, er Himmel og jord,
hvor kærlighed bor.
2
Lyksalige lod,
at leve, hvor døden har mistet sin brod,
hvor alt, hvad som blegned, opblomstrer på ny,
hvor alt, hvad der segned, opfarer i sky,
hvor kærlighed vokser som dagen i vår,
med roser i hår!
at leve, hvor døden har mistet sin brod,
hvor alt, hvad som blegned, opblomstrer på ny,
hvor alt, hvad der segned, opfarer i sky,
hvor kærlighed vokser som dagen i vår,
med roser i hår!
3
Livsalige land,
hvor glasset ej rinder med gråd eller sand,
hvor blomsten ej visner, hvor fuglen ej dør,
hvor lykken er skinnende klar, men ej skør,
hvor dyrt ikke købes til krone på bår
de snehvide hår!
hvor glasset ej rinder med gråd eller sand,
hvor blomsten ej visner, hvor fuglen ej dør,
hvor lykken er skinnende klar, men ej skør,
hvor dyrt ikke købes til krone på bår
de snehvide hår!
4
O vidunder-tro!
Du slår over dybet din gyngende bro,
som isgangen trodser i brusende strand,
fra dødningehjem til de levendes land;
bo lavere hos os, det huer dig bedst,
du højbårne gæst!
Du slår over dybet din gyngende bro,
som isgangen trodser i brusende strand,
fra dødningehjem til de levendes land;
bo lavere hos os, det huer dig bedst,
du højbårne gæst!
5
Letvingede håb!
gudbroder, nyfødt i den hellige dåb!
O, lån os den fjederham, Ånden dig gav,
så tit vi kan flyve til landet bag hav,
hvor evigheds sol skinner klart allen stund
på saligheds grund!
gudbroder, nyfødt i den hellige dåb!
O, lån os den fjederham, Ånden dig gav,
så tit vi kan flyve til landet bag hav,
hvor evigheds sol skinner klart allen stund
på saligheds grund!
6
O kærlighed selv!
du rolige kilde for kræfternes elv!
du fylder med Frelserens gavmilde ord
velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord;
o, vær du vor livdrik på jorden og bliv
vort evige liv!
du rolige kilde for kræfternes elv!
du fylder med Frelserens gavmilde ord
velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord;
o, vær du vor livdrik på jorden og bliv
vort evige liv!
7
O kærligheds Ånd!
det evige liv i fuldkommenheds bånd!1
O, smelt du vort hjerte ved højaltrets ild,
og klar du jordklimpen i solglansen mild,
så glade vi føler, os skabes i bryst
de levendes lyst!
det evige liv i fuldkommenheds bånd!1
O, smelt du vort hjerte ved højaltrets ild,
og klar du jordklimpen i solglansen mild,
så glade vi føler, os skabes i bryst
de levendes lyst!
N.F.S. Grundtvig 1824 og 1853.
Jf. nr. 561.
Jf. nr. 561.
1 Kol 3,14