HØR melodien

Se salmens tekst:
31. Til himlene rækker din mi...
Vælg melodi:
 J. P. E. Hartmann 1852
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Bernhard Severin Ingemann

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. miskundhed – et gammelt ord, dannet af „kund“, der rummer betydningen ‘kendskab’ eller ‘at tilkende’, samt benægtelsen: „mis“; ordet betyder altså, at Gud bevidst ser bort fra sin kundskab om de overtrædelser, mennesker gør sig skyldige i; at han lader nåde gå for ret, og ikke tilregner mennesker denne skyld. Al Guds kendskab til menneskets fortid er bragt ud af verden, hans miskundhed fylder i stedet det hele / 3. retfærdshånd – Sl 48,11; ældre overs. af Es 41,10 har „med min Retfærdigheds Haand“.

2

2. som havenes dyb dine domme – Rom 11,33. ihukomme – betyder ikke blot erindre eller huske på; men ‘at komme i hu’ rummer den aktive handlen, så det fortidige på ny virkeliggøres og bliver nærværende realitet.

3

3-4. i mulm er kærlighedsvingen bredt ud / vi skjuler os under dens skygge – Ingemanns kritikere har korrekset billedsproget, navnlig på dette sted, og påpeget det unaturlige i, at en vinge kan kaste skygge i mulm og mørke. Tanken i digtet er imidlertid bibelsk funde­ret, både i Det gamle og i Det nye Testamente, idet den leder hen til Jesu ord om at samle sit folk, som hønen samler kyllingerne under sine vinger, hvilket i særdeleshed sker om natten! Ruth 2,12. Sl 36,8; 57,2; 61,5; 91,4 m. fl. samt Matt 23,3.

4

2. du bjerger den bævende due – har ingen direkte hjemmel i den bibelske salme, men er Ingemanns poetiske tolkning af Sl 36,7b: „Herre, du frelser mennesker og dyr.“
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Guds omsorg

31

Til himlene rækker din miskundhed, Gud
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: J.P.E. Hartmann 1852

1

Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

2

Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

3

Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.

4

Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

Sl 36, 6-10
B.S. Ingemann 1845.