1. miskundhed – et gammelt ord, dannet af „kund“, der rummer betydningen ‘kendskab’ eller ‘at tilkende’, samt benægtelsen: „mis“; ordet betyder altså, at Gud bevidst ser bort fra sin kundskab om de overtrædelser, mennesker gør sig skyldige i; at han lader nåde gå for ret, og ikke tilregner mennesker denne skyld. Al Guds kendskab til menneskets fortid er bragt ud af verden, hans miskundhed fylder i stedet det hele / 3. retfærdshånd – Sl 48,11; ældre overs. af Es 41,10 har „med min Retfærdigheds Haand“.

2. som havenes dyb dine domme – Rom 11,33. ihukomme – betyder ikke blot erindre eller huske på; men ‘at komme i hu’ rummer den aktive handlen, så det fortidige på ny virkeliggøres og bliver nærværende realitet.

3-4. i mulm er kærlighedsvingen bredt ud / vi skjuler os under dens skygge – Ingemanns kritikere har korrekset billedsproget, navnlig på dette sted, og påpeget det unaturlige i, at en vinge kan kaste skygge i mulm og mørke. Tanken i digtet er imidlertid bibelsk funde­ret, både i Det gamle og i Det nye Testamente, idet den leder hen til Jesu ord om at samle sit folk, som hønen samler kyllingerne under sine vinger, hvilket i særdeleshed sker om natten! Ruth 2,12. Sl 36,8; 57,2; 61,5; 91,4 m. fl. samt Matt 23,3.

2. du bjerger den bævende due – har ingen direkte hjemmel i den bibelske salme, men er Ingemanns poetiske tolkning af Sl 36,7b: „Herre, du frelser mennesker og dyr.“