HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Bernhard Severin Ingemann | ||
Noter
vers
linjer
1
1. miskundhed – et gammelt ord, dannet af „kund“, der rummer betydningen ‘kendskab’ eller ‘at tilkende’, samt benægtelsen: „mis“; ordet betyder altså, at Gud bevidst ser bort fra sin kundskab om de overtrædelser, mennesker gør sig skyldige i; at han lader nåde gå for ret, og ikke tilregner mennesker denne skyld. Al Guds kendskab til menneskets fortid er bragt ud af verden, hans miskundhed fylder i stedet det hele / 3. retfærdshånd – Sl 48,11; ældre overs. af Es 41,10 har „med min Retfærdigheds Haand“.
2
2. som havenes dyb dine domme – Rom 11,33. ihukomme – betyder ikke blot erindre eller huske på; men ‘at komme i hu’ rummer den aktive handlen, så det fortidige på ny virkeliggøres og bliver nærværende realitet.
3
3-4. i mulm er kærlighedsvingen bredt ud / vi skjuler os under dens skygge – Ingemanns kritikere har korrekset billedsproget, navnlig på dette sted, og påpeget det unaturlige i, at en vinge kan kaste skygge i mulm og mørke. Tanken i digtet er imidlertid bibelsk funderet, både i Det gamle og i Det nye Testamente, idet den leder hen til Jesu ord om at samle sit folk, som hønen samler kyllingerne under sine vinger, hvilket i særdeleshed sker om natten! Ruth 2,12. Sl 36,8; 57,2; 61,5; 91,4 m. fl. samt Matt 23,3.
4
2. du bjerger den bævende due – har ingen direkte hjemmel i den bibelske salme, men er Ingemanns poetiske tolkning af Sl 36,7b: „Herre, du frelser mennesker og dyr.“
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Fader - Guds omsorg
31
Til himlene rækker din miskundhed, Gud
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: J.P.E. Hartmann 1852
Mel.: J.P.E. Hartmann 1852
1
Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.
2
Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.
3
Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.
4
Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
Sl 36, 6-10
B.S. Ingemann 1845.