HØR melodien

Se salmens tekst:
3. Lovsynger Herren, min mun...
Vælg melodi:
 Thorvald Aagaard 1909
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Lovsynger – ældre form, der udtrykker en opfordring: Lovsyng! / 2. Sjungende, hjerte, tag ånden i favn – Tegnsætningen spiller en rolle for forståelsen: Salmen henvender sig ikke til et syngende hjerte, men opfordrer hjertet til at favne Ånden „sjungende“ – altså i sang / 4. Jehovas højhellige navn – På Grundtvigs tid vidste man ikke, at Guds navn i den hebraiske bibeltekst er en konstruktion, bestående af konsonanterne i gudsnavnet Jahve JHWH, og vokalerne ‘e-o-a’ (hebr.: edonaj: „Herren“). De to ord blev skrevet sammen – JeHoWaH – men aldrig læst højlydt, fordi Guds navn var for helligt til at måtte udtales. Samme uvidenhed skabte betegnelsen ‘Jehovas Vidner’; der vel har bidraget til at denne salmelinie hos mange kalder på et vist ubehag.

2

3. skok – ældre dansk mængdeangivelse: 3 snese = 60 stk. Meningen er, at Gud, med en gammel bibelsk vending, er „meget rund til at forlade“.

3

1. løskøbt – Gal 3,13. 1 Pet 1,18 / 2. kranser … som kongen sin ven – Sl 103,4. Est 2,17; 5,6. Ez 16 / 4. sol-fuglen lig bliver ung du igen – Sl 103.5 omtaler en ørn, og lægger dermed vægten på billedet af styrke. Grundtvig fremhæver foryngelsen ved hjælp af henvisningen til myten om Føniks-fuglen, der genopstår forynget af sin egen aske ligesom solen, der går ned, men genopstår med fornyet kraft. Føniks er et yndet symbol for opstandelse og evighed i den kristne kunst. Se også til nr. 229.1.

4

1-2. Det lange indskud vanskeliggør forståelsen. Meningen er: Så højt, som der er fra jorden til himlen, så højt lod Gud med ét nåden vokse.

5

2. – således. trælbårne syndere – født til at være slaver for synden, Rom 6,17f. / 4. Støvtråde-værket – et nyt, billedskabende ord, som beskriver menneskets forgængelighed, Sl 139,13.

6

2. Grundtvig havde oprindelig skrevet: „Blomsten vi ligne, som Mælk og som Blod“, altså et billede på skønhed og sundhed – ligesom eventyrernes jomfruer og prinsesser, der er hvide som mælk og røde som blod, en farvesymbolik, Grundtvig flere gange anvender (se nr. 276.4 og nr. 61.1). Meningen er, at den tilsyneladende livskraft kan visne som en blomst for et køligt vindstød. Ændringen: fra isse til fod – som Grundtvig selv foretog til 2. udg. af Sang-Værk til den Danske Kirke, giver den videre forståelse, at intet i mennesket er undtaget forgængeligheden; dermed kommer salmen til at rumme en indirekte afvisning af den opfattelse, at mennesket skulle have en ‘udødelig sjæl’; en tanke, mange i Grundtvigs samtid var optaget af.

7

3-4. end sent – selv i sene slægtled, bliver Guds evige nåde til gavn (både) for børnene af dem, som holder fast (hart) ved hans bud og pagt, 2 Mos 20,6.

8

2. enevoldskonge – enevældig hersker / 3. stjernerne lig er om højsædet vrimlen – Meningen var, at mængden af Guds tjenere er talrig som stjernerne. Grundtvig skrev oprindelig: „Stjernernes lig..“, men den moderne retskrivning, som anfører navneordene med små begyndelsesbogstaver fik såvel Højskolesangbogen som Den danske Salmebog til at ændre genitivformen, så man slap for den misforståelse, at tjenerne ligger lig omkring Guds trone! Resultatet er så blevet, at der nu faktisk står, at englevrimlen om Guds trone ligner stjernerne. Det ville Grundtvig næppe have påstået / 4. høvdingeskaren – poetisk omskrivning af Sl 103.19 med tanke på Åb 1,5-6.

9

2. alt – i samme øjeblik som / 3. kræfter – Rom 8,38. Ef 1,21. Kol 1,16. fluks – uden tøven, hurtigt.

10

2. thi riget er hans – genklang af Fadervor, Matt 6,13.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Lovsange

3

Lovsynger Herren, min mund og mit indre
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thorvald Aagaard 1909

1

Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!

2

Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder
tidlig og sent, for han evig er god,
han, som forlader i skok dine synder,
råder på al din elendighed bod.

3

Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger,
kranser dig yndig, som kongen sin ven,
skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger,
sol-fuglen lig bliver ung du igen.

4

Højt, som til himlen der findes fra jorden,
vokse vor Herre lod nåden i hast.
Langt, som fra syden der måles til norden,
skilte fra os han vor skam og vor last.

5

Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager trælbårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde-værket du kommer i hu.

6

Menneskeliv er som græssets i enge,
blomsten vi ligne fra isse til fod,
stormene hvine, og bladene hænge
visnet, man ved ikke mer, hvor den stod!

7

Evigheds-blomst derimod er din nåde,
fryder dem alle, som frygte din magt,
bliver end sent deres afkom til både,
som holde hart ved dit bud og din pagt.

8

Herren, vor Herre, han troner i Himlen,
enevoldskonge er han over alt.
Stjernerne lig er om højsædet vrimlen,
høvdingeskaren, blandt tjenere talt.

9

Lover ham, engle! som herlig udretter
ærinde hans, alt som ordene lød.
Priser ham, kræfter! som fluks iværksætter,
hvad med et vink kun den vældige bød!

10

Lovsynger Herren, hans værker i klynge,
verdener alle! thi riget er hans.
Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge
Skaberens pris, hvor han troner i glans!

Sl 103
N.F.S. Grundtvig 1836.