HØR melodien
Se salmens tekst:
286. Var I ikke galilæer
Vælg melodi:
J. P. E. Hartmann 1860
Thomas Laub 1915
Thomas Laub 1916
286. Var I ikke galilæer
Vælg melodi:
J. P. E. Hartmann 1860
Thomas Laub 1915
Thomas Laub 1916
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
1. galilæer – flertalsform: I var jo galilæere, dvs. fra det nordlige Palæstina. Betegnelsen rummer dels en bibelhenvisning til byboernes replik i pinseberetningen ApG 2,7; men også det polemiske, at en „ulærd“ provinsdialekt ikke afskærer evangeliet fra at blive forkyndt / 2. eder – jer. farisæer – farisæere. Linjen har omvendt ordstilling: Kaldte farisæere jer ikke hånligt: / 3. ulærde mænd – ApG 4,13 / 5. dødens dvale – dødens dybe søvn.
2
4. underværker – Grundtvig skrev: „Under-Værker“, altså underfulde gerninger. ApG 2,11. 6. kirker alle – alle kirker, både bygningerne og kirkesamfundene.
3
1. skønt sproget døde – Jesu modersmål, aramaisk, tales ikke mere / 3. vid og blok og bål – videnskabens benægtelse, fængselslænker og kætterbål (de første lutherske prædikanter blev brændt) / 4. Hvor kan – hvordan kan det gå til, at ordet forkyndes, trods sprogbarrierer og historiens undertrykkelse? / 5. stad og vrå – storby og mindste bolig.
4
2. ikkun de – de alene, udelukkende de / 3. alle tungers Ånd – Grundtvigs retskrivning fordrede navneord skrevet med stort begyndelsesbogstav. Derfor kan formuleringen forstås på to måder: a) alle tungemåls meningsfylde; eller: b) alle tungers Helligånd. Redaktionen af Salmebogen har, støttet af indholdet i resten af verset, valgt den sidste opfattelse, som ville være udelukket, hvis man skrev ‘ånd’ med moderne retskrivning / 6. tungebånd – se til nr. 283,1.
5
4. skønt I tidlig døde – det er apostlene, der tænkes på. De døde tidligt i kirkens historie, men deres ord lever videre i kraft af Helligånden.
6
1. Guds finger – udtryk for Guds magt, 2 Mos 8,15. Luk 11,20 / 2. som gav bruden – Kristi brud er en klassisk betegnelse for kirken. ørnevinger – 2 Mos 19,4 / 3. midt i ørken hus og gård – Åb 12,14 / 4. fra Østen – fra morgenlandet, den gamle betegnelse for bibelens lande.
7
3. priser – lovsynger, ærer, og i taknemmelighed synger / 4. kirkeordet – kirkens forkyndelse af det kristne evangelium i gudstjenestens prædiken og sakramenter / 5. nådebordet – nadveren.
8
6. Zions heltesang – Grundtvig tænker sig, med dette udtryk, en ny hjemvendelse til Guds tempelbjerg, lig den, i Det gamle Testamente, hvor israelitterne vendte tilbage efter landflygtigheden i Babylon, og sang triumfsange, Sl 126.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Helligånd - Helligåndens komme
286
Var I ikke galilæer
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Under dine vingers skygge
Kommer, sjæle, dyrekøbte
Tiden skrider, dagen rinder
Mel.: Under dine vingers skygge
Kommer, sjæle, dyrekøbte
Tiden skrider, dagen rinder
1
Var I ikke galilæer,
kaldte eder farisæer
ej med hån ulærde mænd,
I, som bragte først på tale
ham, som lå i dødens dvale,
men stod herlig op igen!
kaldte eder farisæer
ej med hån ulærde mænd,
I, som bragte først på tale
ham, som lå i dødens dvale,
men stod herlig op igen!
2
Jødelands apostelskare!
Hvad i verden kan forklare
kraften i dit gamle ord,
som endnu gør underværker,
har til stolte mindesmærker
kirker alle trindt på jord!
Hvad i verden kan forklare
kraften i dit gamle ord,
som endnu gør underværker,
har til stolte mindesmærker
kirker alle trindt på jord!
3
Ja, hvor kan, skønt sproget døde,
eders ord på tunger gløde,
trodse vid og blok og bål!
Hvor kan eders ånd i Norden,
i hver stad og vrå på jorden,
tale folkets modersmål!
eders ord på tunger gløde,
trodse vid og blok og bål!
Hvor kan eders ånd i Norden,
i hver stad og vrå på jorden,
tale folkets modersmål!
4
Påskemorgen, pinsedagen,
ikkun de forklarer sagen,
gav jer alle tungers Ånd:
Ånden, som kan alt udvirke,
som i Jesu Kristi kirke
løser alle tungebånd.
ikkun de forklarer sagen,
gav jer alle tungers Ånd:
Ånden, som kan alt udvirke,
som i Jesu Kristi kirke
løser alle tungebånd.
5
Ikke jer det er, som tale,
siger han, som kan befale,
men det er min Faders Ånd;
derfor, skønt I tidlig døde,
eders taler evig gløde,
smelter alle sjælens bånd.
siger han, som kan befale,
men det er min Faders Ånd;
derfor, skønt I tidlig døde,
eders taler evig gløde,
smelter alle sjælens bånd.
6
Sandelig, det var Guds finger,
som gav bruden ørnevinger,
midt i ørken hus og gård,1
som gav korsets ord fra Østen
sangerstemmen, kæmperøsten
her hos os i tusind år.
som gav bruden ørnevinger,
midt i ørken hus og gård,1
som gav korsets ord fra Østen
sangerstemmen, kæmperøsten
her hos os i tusind år.
7
Derfor gløder vore tunger,
derfor sødt det i os sjunger,
når vi priser Jesu navn,
og vor sjæl i kirkeordet,
smeltende ved nådebordet,
synker sødt i Jesu favn.
derfor sødt det i os sjunger,
når vi priser Jesu navn,
og vor sjæl i kirkeordet,
smeltende ved nådebordet,
synker sødt i Jesu favn.
8
Modersmålet dybt sig bøjer,
let og lifligt det sig føjer
efter Herrens tankegang;
yndigt selv, men blødt derefter,
låner ånd og ild og kræfter
det af Zions heltesang.
let og lifligt det sig føjer
efter Herrens tankegang;
yndigt selv, men blødt derefter,
låner ånd og ild og kræfter
det af Zions heltesang.
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1850.
1 Åb 12,14