Se salmens tekst:
280. Vanæret vor drot kom i s...
Vælg melodi:
 Thomas Laub 1915
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. vanæret – Jesus blev henrettet som en kriminel blandt forbrydere. drot – herre, konge, fyrste / 2. fint – hentyder til rigmanden Josef af Arimathæa, der overlod sin rigmandsgrav til ‘forbryderen’ Jesus, Matt 27,57-60. jordelagen – ligklæder / 4. Ordet – den opstandne Kristus, Joh 1,1f. på tredjedagen – Luk 24. ApG 10,40. 1 Kor 15,4 / 5. i Guds engles lejr – i himlene / 7. udplyndrede dødens rige – Luk 11,22.

2

1. hvid og rød – i kød og blod; billede på ‘kødets opstandelse’, der netop nævnes i Hellig­åndens trosartikel. Ordvalget har tillige nationale klange, jf. 276.4. / 2. som menneskesøn – Mark 13,26. Luk 19,10. Joh 5,27. Åb 1,13. forklaret – ApG 7,56 / 4. Ordet, i kød åbenbaret – 1 Tim 3,16 / 3. hans pris – hyldestråb, sang og lovprisning / 5-6. og kvinderne brød i lov­sang ud: tilfælles med dig vi har nu Gud – De første ord, den opstandne udtalte, blev sagt til en kvinde, og kvinder deltog i bønnen efter himmelfarten, Joh 20,17. ApG 1,14. Grundtvig vil understrege kvindernes naturlige plads i gudstjenestens lovsang.

3

Grundtvigs særlige tanke, at dåbspagtens ord, den apostolske trosbekendelse, blev overgivet af Jesus selv i de fyrre dage mellem opstandelsen og himmelfarten, ligger til grund for v. 3, hvor dette ‘gudsord’ er efterladt ‘i svøb’ og ‘i løn’, altså skjult og endnu ikke fuldt og helt erkendt – det skete først med Grundtvig! / 2. silde – sent.

4

4. til pinse – græsk. ‘pentekåstæ’: halvtreds. Pinsen regnedes som den halvtredsindstyven­de dag efter Påske / 6. på tungerne blev til blus – ild, jf. pinseberetningen, ApG 2,3 / 7. hvert hjerte … brændte – Luk 24,32. i livet – dunkelt; enten: i brystet, eller: i troens nye liv, Rom 6,4.

5

1. Tretusinde sjæle på én dag – ApG 2,41 / 3. vennelag – kreds af venner / 4. ved himmelbordet – ved den kristne nadver, ved gudstjenesten / 5. i øst og i vest, i syd og nord – Matt 8,11 / 7. Kristus er ét i alle – Joh 17,11;21f. 1 Kor 12,13; 15,28. Gal 3,28. Ef 4,13.

6

1-2. – således. fødtes det folk en pinsedag, som aldrig kan døden smage – Kirken, som blev til, da Helligånden lagde forkyndelsen i munden på disciplene på pinsedagen, får døden ingen magt over, Matt 16,18 / 3. hvis fred ikke bryder våbenbrag – hvis fred ikke forstyrres af krig, jf. nr. 676.4.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Helligånd - Helligåndens komme

280

Vanæret vor drot kom i sin grav
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Thomas Laub 1915

1

Vanæret vor drot kom i sin grav,
skønt fint var hans jordelagen,
med æren stod op som sol af hav
dog Ordet på trediedagen;
da runged det i Guds engles lejr:
I graven han vandt den største sejr,
udplyndrede dødens rige!

2

Så fór han til Himmels, hvid og rød,
som menneskesøn forklaret.
Og Himlene af hans pris genlød
som Ordet, i kød åbenbaret;
og kvinderne brød i lovsang ud:
Tilfælles med dig vi har nu Gud,
tilfælles med dig Gud Fader.

3

Ja, han, som til Himmels fór så brat
og kommer igen først silde,
han havde i svøb os efterladt
Guds-ordet som livets kilde,
som skænkes i løn med Herrens fred,
hans tro og hans håb, hans kærlighed,
hans himmelske lyst og glæde.

4

Så stille det lå i svøb og skjul
som børnene små og spæde,
men vågned, som vore små til jul,
til pinse med lys og glæde;
hvad hjerterne gemte som en skat,
på tungerne blev til blus så brat,
hvert hjerte i livet brændte.

5

Tre tusinde sjæle på én dag
blev levende af Guds-ordet,
og sammen til ét Guds vennelag
de smelted ved Himmel-bordet;
i øst og i vest, i syd og nord
så skabtes det Himmerig på jord,
hvor Kristus er ét i alle.

6

Så fødtes det folk en pinsedag,
som aldrig kan døden smage,
hvis fred ikke bryder våbenbrag,
hvis glæde ej sorg kan tage,
hvis ret er med Gud, hans ord og Ånd,
hvis håb sidder ved Guds højre hånd,
hvis modersmål er Guds-ordet.

N.F.S. Grundtvig 1860.
Bearbejdet 1918.