1. Rejs op dit hoved – Luk 21,28 / 5. derfra han kommer med æren brat – Kristus kommer fra Himlen i guddommelig herlighed, Matt 25,31.

2. høvding – oldnordisk: ‘hovedmand’, anfører, fyrste / 2-3. tænk på mig, nu er du i dit rige – parafrase af røverens bøn på korset, Luk 23,42 / 4. Da skæl der falder fra øje dit – Luk 23, 42f. ApG 9,18 / 5. du mægter – du får kræfter, så du kan magte / 6. kige – kigge ind i.

1. Livets Træ – 1 Mos 2,9. Åb 2,7 / 2. himlens fugle – er, i Grundtvigs poetiske univers, englene, der synger; her om Herrens komme / 4. herrefærden – Herrens komme i det Himmelske, Luk 21,27, Åb 1,7 / 5. jord og himmel de splinterny – Es 65,17. 2 Pet 3.13. Åb 21,1.

Versets berømmelse er ikke uden grund. „Ved at gøre Gud til både dommer, forsvarer og anklager i ét sprænger salmen vor sædvanlige forestilling om en retshandling“ (H. Dahn) / 5. dages – kommer åbenlyst til syne i klarhed og lys, Dan 7,13. Matt 24,30; 26,64. Åb 1,7.

3. tegn i sol og måne – Luk 21,25 / 6. mens stjerner dø og dåne – Matt 24,29.

3. tøver – venter. Gud venter på, at hele verden skal vende sig til ham, 2 Pet 3,9.

2. ikkun nødig – poetisk forstærkende: kun meget nødig. himlens ild – jf. 1 Mos 19,24 / 3. hjemsøger – straffer. lyder – fejl; her: synd og ugudelighed / 4. som „vennen“ dristig for Sodom bad – 1 Mos 18,22f. Abraham kaldes i GT: ‘Guds ven’, Es 41, 8. Jak 2,23 / 6. til selv han staven bryder – fortidens domsafsigelser rummede flere symbolske handlinger end nutidens hammerslag. En adelsmand kunne få sit adelige skjold brudt midt over, en officer kunne få sin kårde eller sabel knækket. Hvis dommeren brød en stav over den domfældtes hoved, betød det dødsdom. At bryde vandringsstaven betyder, at rejsen er til ende – jf. nr. 241,1; her, at tålmodigheden er slut.

1. Babel – den ugudelige verden, jf. Åb 14,18; 16,19; 18,2,10. grant – klart, skarpt, præcis / 2. ej båder mer – ikke længere nytter / 4. Jeg kommer snart – Åb 22,17,20 / 5. bruden – Kirken er Kristi brud. i sky jeg dig skal følge – 1 Thess 4,17.

1. Da gjalder luren for sidste gang – nordisk billede på den sidste domsbasun, 1 Thess 4,16. Åb 11,15 / 2. da luer bavnen – signalbålet brænder. i blomstervang – den gamle jords forgængelighed / 4. lutres – renses / 5. i skærsilds luer – udtrykket er hentet fra den romersk-katolske kirkes lære om en rensende skærsild, hvor de afdøde, der ikke har begået dødssynder, renses til senere indgang i Himlen / 6. livets krone – Jak 1,12.