Se salmens tekst:
272. I lemmer, hvis hoved har ...
Vælg melodi:
Forsamlingsmelodi 19. årh...
Thomas Laub omkring 1885
Freylinghausen 1704
272. I lemmer, hvis hoved har ...
Vælg melodi:
Forsamlingsmelodi 19. årh...
Thomas Laub omkring 1885
Freylinghausen 1704
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Christoph Anton Müller | ||
| Hans Adolph Brorson | ||
Noter
vers
linjer
1
1. I lemmer, hvis hoved – kirken er lemmerne på Kristi krop, Kristus er kirkens hoved, Ef 1,22f; 4,15; 5,23,30. Kol 1,18. har Himlen i vælde – har herredømmet over Himmerig / 2. hvi – hvorfor. som dens – som om dens / 4. op! lærer – opfordrende bydemåde: begynd at lære hvordan den sanselige krop holdes på Guds rette vej / 5. korset – den nødvendige lidelse i livet, som kommer af at efterfølge Jesus Kristus, jf. Matt 16,24 / 6-7. og alting forsage, hvad sjælen – og forsage alt, hvad der på bedragerisk vis forvilder sjælen bort fra Jesus.
2
1. de første guldkristne – dem, der kendte og fulgte Jesus; i videre forstand apostle og martyrer / 3. mærker – lægger mærke til. fagter – tilsyneladende udtryk / 4. da hører vi navnet – hvad ser vi for kraft? – selvom man kalder sig kristne, er troen usynlig / 5. Det gjordes fornøden – sammenlignet med de første kristne er det nødvendigt, at de nuværende omvender sig / 7. fyndig – med overbevisning / 8. til hvilken – Jesus. de første – de allerførste kristne.
3
1. Vor brudgom – Jesus Kristus, Matt 25,1-13. Åb 19 / 2. køber dog olie – skaf jer troens udholdenhed, jf. Matt 25. triner på vagt – gå årvågent frem! / 3. lunken – jf. Rom 12,11. drive – bedrive, her: føre kristent levned / 5-6. Står bundne om lænder med stave i hænder – stå klar til at rejse!, 2 Mos 12,11.
4
2. liggendefæ – ejendom. De ældre bibeloversættelser af Matt 6,20; 19,21 brugte dette udtryk / 4. de rystende hænder og bævende knæ – Es 35,3 / 6. den evige klippe – Gud selv, Sl 31,3 / 7. tilbage til Sodoma vender – jf. beretningen om Lots hustru, der vendte sig tilbage mod syndens by, 1 Mos 19,26 / 8. løbet – det kristne livsløb, livet med Gud, Gal 5,7.
5
1. Hvo – den, der. hånden ... på ploven – jf. nr. 623 / 3. Frimodig, ej bange, ej heller forvoven – vær frimodig, ikke bange, men heller ikke dumdristig / 4. bestandighed – udholdenhed, trofasthed / 8. så trolig – så troværdigt og usvigeligt.
6
1. I salvede – I kristne. tillige – i samlet flok / 2. thi kongen går eder med krone imod – for Kristus kommer jer i møde med sejrskransen, 2 Tim 4,8. 1 Pet 5,4. Åb 2,10 / 3. prange – gå stolte, og med ære / 6. alt – allerede / 7. strimer – striber og stråler af lys.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Kristi komme
272
I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Forsamlingsmelodi 19. årh.
Thomas Laub omkring 1885
Som lilliens hjerte kan holdes i grøde
Mel.: Forsamlingsmelodi 19. årh.
Thomas Laub omkring 1885
Som lilliens hjerte kan holdes i grøde
1
I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde,1
hvi går I dog her, som dens porte var lukt?
Op, opad fra jorden, den tidsel og nælde,
op! lærer dog kødet at holde i tugt,
mod korset at tage
og alting forsage,
hvad sjælen svigagtigt fra Jesus forvilder
og Himlens den evige salighed spilder!
hvi går I dog her, som dens porte var lukt?
Op, opad fra jorden, den tidsel og nælde,
op! lærer dog kødet at holde i tugt,
mod korset at tage
og alting forsage,
hvad sjælen svigagtigt fra Jesus forvilder
og Himlens den evige salighed spilder!
2
Ak, når jeg de første guldkristne betragter,
den iver, den møje, den kamp, de har haft,
og mærker, hvad nu er vor kristendoms fagter,
da hører vi navnet - hvad ser vi for kraft?
Det gjordes fornøden,
de fleste fra døden
ret grundig og fyndig til Jesus sig vendte,
til hvilken de første i kærlighed brændte.
den iver, den møje, den kamp, de har haft,
og mærker, hvad nu er vor kristendoms fagter,
da hører vi navnet - hvad ser vi for kraft?
Det gjordes fornøden,
de fleste fra døden
ret grundig og fyndig til Jesus sig vendte,
til hvilken de første i kærlighed brændte.
3
Vor brudgom ej længe nu borte vil blive,
o, køber dog olie, triner på vagt,
ej mere vor kristendom lunken at drive,
men altid at våge, som Jesus har sagt!
Står bundne om lænder,
med stave i hænder2
som de, der fra verden hver time vil træde
og haste at finde den evige glæde!
o, køber dog olie, triner på vagt,
ej mere vor kristendom lunken at drive,
men altid at våge, som Jesus har sagt!
Står bundne om lænder,
med stave i hænder2
som de, der fra verden hver time vil træde
og haste at finde den evige glæde!
4
I trætte og svage af trængselens tørke,
ak, tænker på Himmelens liggendefæ!3
Og beder alvorligt at Jesus vil styrke
de rystende hænder og bævende knæ,
at ingen skal slippe
den evige klippe,
at ingen tilbage til Sodoma vender
og løbet med skamme på halvvejen ender!
ak, tænker på Himmelens liggendefæ!3
Og beder alvorligt at Jesus vil styrke
de rystende hænder og bævende knæ,
at ingen skal slippe
den evige klippe,
at ingen tilbage til Sodoma vender
og løbet med skamme på halvvejen ender!
5
Hvo hånden begyndte at lægge på ploven,
han tage den ikke tilbage igen!
Frimodig, ej bange, ej heller forvoven,
thi begge er ikke bestandigheds ven,
hver stride så længe,
til sjælen kan trænge
sig ind i den evige himmelske bolig,
som Jesus de stridende lover så trolig!
han tage den ikke tilbage igen!
Frimodig, ej bange, ej heller forvoven,
thi begge er ikke bestandigheds ven,
hver stride så længe,
til sjælen kan trænge
sig ind i den evige himmelske bolig,
som Jesus de stridende lover så trolig!
6
Op! op dog, I salvede, kommer tillige!
thi Kongen går eder med kronen imod;
med ham skal I prange i Himlenes rige,
og glæden skal være en evigheds flod.
Hvo her kun får vundet,
hans krans er alt bundet,
en krone, der funkler med klarere strimer
end solen om middags og midsommers timer.
thi Kongen går eder med kronen imod;
med ham skal I prange i Himlenes rige,
og glæden skal være en evigheds flod.
Hvo her kun får vundet,
hans krans er alt bundet,
en krone, der funkler med klarere strimer
end solen om middags og midsommers timer.
Christoph Anton Müller 1725.
Hans Adolph Brorson 1735.
Hans Adolph Brorson 1735.
1 Ef 1,20-23
2 2 Mos 12,11
3 ejendele