HØR melodien

Se salmens tekst:
244. Hvor lifligt er det dog a...
Vælg melodi:
 Tysk folkevisemelodi omkri...
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

4. alt hans værk – Jesu Kristi liv og gerning. begrunde – grunde over, overveje.

2

Luk 24, 13-35.

3

4. svale – afkøle, dæmpe og mildne.

4

3. han, de tænkte være død – ham, de troede død.

5

2. din pilegrim og borger – som den, der prøver at efterfølge dit eksempel, og leve efter dine bud. En association fra datidens oversættelse af Sl 39,13: „Thi jeg er baade din Pillegrim / og din Borgere …“.

6

3. fjed – fodspor.

7

2. drag mig – giv mig opmuntring / 3. fyrig – ivrig.

8

2. alder – alderdom.

9

1. grant – klart, tydeligt.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

244

Hvor lifligt er det dog at gå
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig

1

Hvor lifligt er det dog at gå
med Jesu ord i munde,
hans sår, hans død at tænke på
og alt hans værk begrunde!

2

Den glæde to disciple fik,
så deres hjerter brændte,
da ud til Emmaus de gik,
og Herren sorgen endte.

3

Thi Jesu kors, hans død og grav
var deres vandrings tale,
som dem et smerteminde gav,
det ej de kunne svale.

4

Men Jesus var dog i den nød
så ganske nær til stede,
at han, de tænkte være død,
var standen op med glæde.

5

O Jesus, o, du ved, jeg går,
din pilegrim og borger,
i disse korte verdensår
fuld af titusind sorger.

6

Dig vandrer jeg så gerne med,
opstandne Jesus milde,
til Himlen jeg i dine fjed
så gerne følges ville.

7

O, følg dog med, jeg slipper ej
o, drag mig, når jeg ikke
så fyrig er på Himlens vej,
hvor torne foden stikke!

8

Måske min aftenstund er nær,
i ungdom eller alder.
O, bliv dog hos mig, favn mig her,
når jeg ved døden falder!

9

Så skal jeg grant, o Jesus, dér
dig og din Fader kende.
O, gid da kun min vandringsfærd
var kommet vel til ende!

Luk 24,13-35
Thomas Kingo 1689. Jf. nr. 782.