HØR melodien

Se salmens tekst:
236. Påskeblomst! hvad vil du ...
Vælg melodi:
 Carl Nielsen 1910
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

3. skær – renhed. Udtrykket hentyder til den gule farve / 4. hvem er du velkommen gave? – hvem er du (ringeagtede bondeblomst) en velkommen gave for.

2

2. blomsterstade – blomsterbed, eller det sted, hvor man fremdriver ædle, værdifulde blomster / 3. ej så fik du – således (derved, at du var vokset om sommeren, når bierne flyver) fik du ikke duft / 4. sølverblade – ædle blomst.

3

3. tant – bedrag. Begyndelsen af verset er bygget over opstandelseskapitlet hos Paulus, 1 Kor 15,13f. / 5. som ordet går – som rygtet siger / 6. gule lagen – liglagenet.

4

Verset viderefører tanken fra 1 Kor 15.13f. / 3. i vrå – i gravens skjulte snæverhed / 6. vil ej vokset underfuld – hvis ikke de døde kan opstå, så kan heller vokset (menneskets døde krop) på underfuld måde smeltes om og støbes til lys, som kan sættes på gravene. I dette poetiske billede fastholdes bekendelsen af troen på „kødets opstandelse“.

5

1-2. Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger – association til nadveren, hvor „den korsfæstede og opstandne Herre … har givet sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for al synd, han styrke og opholde os derved i en sand tro til det evige liv.“ / 4. vederkvæger – forfrisker og stiller tørsten / 5. Hanegal og morgensang – symboler på nyt liv. Grundtvig associerer til det oldnordiske sagn om Hadding, der under sin søgen efter det sted, hvor der groede friske blomster ved vintertid, nåede til en høj mur, han ikke kunne komme over. Så rev hans vejviser halsen om på en hane, og kastede den over muren. Og fra den anden side hørtes hanen gale. Så vidste Hadding, at dér var de levendes land. Grundtvig forbinder denne tanke med underne ved Jesu død, Matt 27,52-43.

6

3. pant – her: løfte / 5. segl og sværd og skjold – hentydning til gravvagten foran Jesu grav, Matt 27,66 / 6. kæk og bold – modig og uforfærdet / 7. Avner kun – de forgængelige, unyttige blade uden om kornets kerner, som fejes ud og går til. Her tænkes på Pilatus’ foran­staltninger for at holde den døde Jesus bag gravens dør. når han vil ånde – Es 11,4 / 8. han, som svor os bod for vånde – Gud, som lovede trøst og oprejsning for al smerte.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

236

Påskeblomst! hvad vil du her
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Carl Nielsen 1910

1

Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

2

Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.

3

Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

4

Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

5

Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

6

Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.

1 Kor 15,12-20
N.F.S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1935.