Se salmens tekst:
216. Der venter bag langfredag...
Vælg melodi:
Christian Vestergaard-Pede...
Tysk folkevisemelodi omkri...
216. Der venter bag langfredag...
Vælg melodi:
Christian Vestergaard-Pede...
Tysk folkevisemelodi omkri...
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Karl Laurids Aastrup | ||
Noter
vers
linjer
1
3. Men seglet er for graven sat – Matt 27,66.
3
1. En sabbat, ja en hviledag – det hebraiske ord „schabbath“ betyder: Hvile, og betegner den ugentlige jødiske hvile- og helligdag, som varer fra solnedgang fredag til lørdag aften / 3. mag – uforstyrrethed, behagelighed.
4
2. ej – intet.
5
1. Så sejt og sent den led – dialektalt præget vending: Dagen fik langsomt ende / 2. vé – hørbar smerte.
6
1. mine kår – betingelserne for min tilværelse / 2. hvori jeg mig må skikke – som jeg må finde mig i.
7
2. som ej sig lader røre – her tænkes ikke på berøring, men stenen er ikke til at fjerne, Mark 16,4.
8
1. et segl – er her symbol på dødens uophævelige realitet for mennesket; her tolket bibelsk, som en konsekvens af arvesynden / 2. i mulde – i graven.
9
3. gør – skaber.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
216
Der venter bag langfredags nat
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Chr. Vestergaard-Pedersen 1979
Jeg ved et evigt Himmerig
Mel.: Chr. Vestergaard-Pedersen 1979
Jeg ved et evigt Himmerig
1
Der venter bag langfredags nat
en påske-morgenrøde.
Men seglet er for graven sat,
og kold er nu den døde.
en påske-morgenrøde.
Men seglet er for graven sat,
og kold er nu den døde.
2
En påskelørdag, ond og grå,
med sine træge timer
til enden gennemlides må,
før påskeklokken kimer.
med sine træge timer
til enden gennemlides må,
før påskeklokken kimer.
3
En sabbat, ja, en hviledag,
den kaldes må med rette.
Dog har den ej sin ro og mag
til glæde for den trætte.
den kaldes må med rette.
Dog har den ej sin ro og mag
til glæde for den trætte.
4
Dens hvile er en dødsens ro,
hvor ej er mer at gøre,
med udslukt håb og visnet tro
og ingen trøst at høre. -
hvor ej er mer at gøre,
med udslukt håb og visnet tro
og ingen trøst at høre. -
5
Og dog. Så sejt og sent den led,
så tung af vé og klage,
den dag mit hjerte hænger ved
blandt alle helligdage.
så tung af vé og klage,
den dag mit hjerte hænger ved
blandt alle helligdage.
6
Her kender jeg jo mine kår,
hvori jeg mig må skikke,
mens jeg min vej til graven går,
og når jeg dér skal ligge.
hvori jeg mig må skikke,
mens jeg min vej til graven går,
og når jeg dér skal ligge.
7
Der er for graven sat en sten,
som ej sig lader røre;
og indenfor er tørre ben.
Hvad er da mer at gøre?
som ej sig lader røre;
og indenfor er tørre ben.
Hvad er da mer at gøre?
8
Der er for stenen sat et segl,
som holder mig i mulde,
og ikke blot af fald og fejl,
men af mit hjertes kulde.
som holder mig i mulde,
og ikke blot af fald og fejl,
men af mit hjertes kulde.
9
Så er det da en nådes-sag,
hvad der af mig skal blive,
om Herren gør en påskedag
og kalder dødt til live.
hvad der af mig skal blive,
om Herren gør en påskedag
og kalder dødt til live.
K.L. Aastrup 1937-38. 1939.