HØR melodien

Se salmens tekst:
20. Jeg ser dit kunstværk, s...
Vælg melodi:
 Sperontes 1736
 Freylinghausen 1708
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ambrosius Christoffersen Stub

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. dit kunstværk, store Gud – skaberværket / 2. alvis – typisk udtryk fra oplysningstiden, som skal betegne Guds altomfattende visdom / 5. dette store alt – universet / 6. gestalt – skikkelse, her nærmest om verdens indhold / 7. slet – betyder i denne sammenhæng ikke dårlig, men ubetydelig.

2

3. lamper – himmellysene: sol, måne og stjerner / 4 i ubegreben lue – i ufattelig og uforståeligt lys / 5. mit syn forlyster nok – mine øjne har ganske vist deres glæde og fornøjelse ved stjernerne.

3

5. runde, rundhed – digteren spiller på dobbeltbetydningen af både form og rigeligt indhold – 6. end jeg fornøden ser – end jeg selv og andre har behov for / 8. arm – fattig.

4

5-6. Min længsel, lyst og agt er op fra verdens pragt – mit forsæt er at bryde op fra verdens ydre glans og herlighed.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet

20

Jeg ser dit kunstværk, store Gud
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Sperontes 1736. (Freylinghausen)
Jeg går i fare, hvor jeg går

1

Jeg ser dit kunstværk, store Gud,
du er alvis, almægtig,
al verden blev jo ved dit bud
af intet vid og prægtig;
men dette store alt
i omkreds og gestalt
er dog i sjælens øje slet
mod dig, som ene skabte det.

2

Jeg ser det vidtudstrakte rum,
den cirkled himmelbue,
dens lamper uden tal og sum
i ubegreben lue.
Mit syn forlyster nok
ved dejlig stjerneflok;
men sjælen venter sikkerlig
sin himmelglans og sol i dig.

3

Jeg ser en jord, en grundfæst bold,
i dette store runde,
fyldt op med forråd tusindfold
for alle liv og munde.
Din rundhed gav mig mer,
end jeg fornøden ser,
men var al jorden skabt for mig,
jeg var dog arm foruden dig.

4

O kære Gud! din Ånd, dit ord
er her mit liv i live;
men hvad er himmel eller jord,
når jeg hos dig kan blive?
Min længsel, lyst og agt
er op fra verdens pragt.
Lad verden have sit for sig,
o, lad mig bare have dig!

Sl 73,25
Ambrosius Stub 1754-1758.