HØR melodien

Se salmens tekst:
197. Min Gud, min Gud, hvorfor...
Vælg melodi:
 Merete Wendler 1991
 Morten Nyord 1999
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
    Kan du ikke høre melodien?
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Anker Jørgensen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!“ – Matt 27.46. Mark 15,34. Sl 22.2 / 3. min bror – henvendt til Jesus Kristus.

2

4. da solen sortned klokken tolv – en noget håndfast, moderne gengivelse af evangeliets tidsoplysning „fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time“, Matt 27,45. På Jesu tid regnede man dagens begyndelse fra solopgang. Timeinddelingen af dagen ligeledes / 6. indtil du råbte klokken tre – når evangeliet oplyser, at Jesus råbte og døde „ved den niende time“ formodes Jesu død at være indtruffet omtrent midt på eftermiddagen.

4

5. nagler – store søm.

6

3. ramaskrig – jf. Jer 31,15. Matt 2,18 / 6. livets træ – Åb 22,2,14,19.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

197

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Merete Wendler 1991
Morten Nyord 1999

1

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det var dit sidste råb, min bror,
den dag, da smerten blev for stor,
da du blev tvunget helt i knæ
og naglet fast til korsets træ:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

2

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det var dit skrig i dødens vold,
da solen sortned klokken tolv,
og man ku' høre mørket le,
indtil du råbte klokken tre:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

3

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det råber jeg, når alt blir sort,
når én, jeg elsker, rives bort,
når ensomhed og angst og vold
gør verden her langfredagskold:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

4

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det høje skrig, det dybe råb,
er hjertets trøst og verdens håb.
Det slår med nagler fast, at du
er ét med dem, der råber nu:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

5

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det er dit råb fra jordens små,
fra dem, som magten tramper på,
fra dem, der kender korsets gru,
fra alle dem, der råber nu:
»Min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig!«

6

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det råb er Himlens ramaskrig
mod fjendemagt og vennesvig.
Det tvinger alle os i knæ
for dig, som nu er livets træ:
»Min skyld, min Gud, min skyld, min Gud,
forlad mig!«

7

»Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig!«
Det skrig, det siger mig, min bror,
når smertens byrde blir for stor,
når jeg er allermest forladt,
ja, selv i dødens sorte nat,
selv da har ikke du, min Gud,
forladt mig.

Hans Anker Jørgensen 1991-1993.