HØR melodien
Se salmens tekst:
192. Hil dig, Frelser og Forso...
Vælg melodi:
Casper Christian Hoffman 1...
Thomas Laub omkring 1890
192. Hil dig, Frelser og Forso...
Vælg melodi:
Casper Christian Hoffman 1...
Thomas Laub omkring 1890
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Arnulf af Louvain | ||
![]() | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
1. Hil – Hyldest- og underdanighedsytring / 2. Verden dig med torne kroner – Grundtvig aktualiserer forhånelsen af Kristus, og polemiserer dermed mod sin samtids fornuftbetonede kirkelighed, hvor man lagde afstand til de sanselige og følelsesbetonede elementer i kristendommen. Om selve tornekroningen, Matt 27,29. Joh 19,2 / 4. rosenkrans om kors at vinde – Grundtvigs rationalistiske samtid anså man Kristi kors som et primitivt, barbarisk henrettelsesinstrument, og beskæftigede sig hellere med de mere ædle sider af Jesusskikkelsen. Med denne formulering – at smykke korset ved at omgive det med roser (kærlighedsblomsten) – vil Grundtvig pege på korsets symbolske betydning som et henvisningstegn på Guds kærlighed, frelse og forsoning i kraft af Jesu lidelse og død.
2
1. Hvad har dig hos Gud bedrøvet – hvad blev du ked af i det Himmelske? / 2. hos støvet – hos dødelige mennesker / 4. for at holde os i live – 1 Mos 50,20 / 5. os dig at meddele hel – for at hengive dig helt til os, Fil 2,6-8. 2 Kor 8,9.
3
1-2. Kærligheden … stærkere var her end døden – radikalisering af udsagnet i Højs 8,6 om kærligheden „stærk som døden“ / 3. heller giver du end tager – ApG 20,35 / 4. ene derfor dig behager – du ønsker derfor kun det ene / 5. korsets død – Fil 2.8.
4
3. hvad udsprang af disse fjelde – hvad skulle der kunne komme fra mit stenhårde hjerte / 4. navnet værd – som fortjente at kaldes gengæld for Kristi kærlighed.
5
1. vunder – sår / 2. væld – en strøm (af vand eller andet). De varme (levende) blodstrømme fra Kristi sår ses som parallel til de underfulde strømme, der sprang ud til folkets overlevelse i Det gamle Testamente, 2 Mos 17,6. De gammeltestamentlige allusioner forbinder sig med Det nye Testamentes forkyndelse af Jesu blod som det syndsudslettende, først og fremmest i kraft af nadveren, Joh 6,53f. 1 Joh 1,7 / 3-4. sten … isbjerge – billeder på hjertets hårdhed og kulde, jfr. vers 4.2 / .5 tvætte – vaske.
6
5. blodskyld – det, at være skyld i et andet menneskes død. Som syndigt menneske er man medskyldig i Kristi død, fordi den skete for vore synders skyld – se nr. 187.4. Sl 51,16.
7
5. den dybe sammenhæng – gengiver den latinske originals: ‘tu abyssus es sophiæ – du er visdomsdybets fylde’, et udtryk for den cisterciensiske fromhed, der fandt Guds visdom åbenbaret i den Kristus, der på en gang er udspring, forbillede og endemål for al jordisk stræben.
8
2. skønt min hånd og barm må isne – selvom mine lemmer og hjerte ender i dødens kulde / 3. du, jeg tror, kan det så mage – jeg tror, at du kan udvirke, gøre det således / 5 du betalte syndens sold – syndens løn er død, Rom 6,23.
9
3. Stå mig bi – hjælp mig / 5. vi går til Paradis – korsordet til røveren, Luk 23,43.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Påske
192
Hil dig, Frelser og Forsoner
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: C.Chr. Hoffman 1878
Thomas Laub omkring 1890
Mel.: C.Chr. Hoffman 1878
Thomas Laub omkring 1890
1
Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!
2
Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?
3
Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.
4
Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?
5
Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.
6
Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!
7
Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!
8
Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.1
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.1
9
Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!
Arnulf af Louvain før 1250.
N.F.S. Grundtvig 1837.
N.F.S. Grundtvig 1837.
1 løn, Rom 6,23