1. Hil – Hyldest- og underdanighedsytring / 2. Verden dig med torne kroner – Grundtvig aktualiserer forhånelsen af Kristus, og polemiserer dermed mod sin samtids fornuftbetonede kirkelighed, hvor man lagde afstand til de sanselige og følelsesbetonede elementer i kristendommen. Om selve tornekroningen, Matt 27,29. Joh 19,2 / 4. rosenkrans om kors at vinde – Grundtvigs rationalistiske samtid anså man Kristi kors som et primitivt, barbarisk henrettelsesinstrument, og beskæftigede sig hellere med de mere ædle sider af Jesusskikkelsen. Med denne formulering – at smykke korset ved at omgive det med roser (kærlighedsblomsten) – vil Grundtvig pege på korsets symbolske betydning som et henvisningstegn på Guds kærlighed, frelse og forsoning i kraft af Jesu lidelse og død.

1. Hvad har dig hos Gud bedrøvet – hvad blev du ked af i det Himmelske? / 2. hos støvet – hos dødelige mennesker / 4. for at holde os i live – 1 Mos 50,20 / 5. os dig at meddele hel – for at hengive dig helt til os, Fil 2,6-8. 2 Kor 8,9.

1-2. Kærligheden … stærkere var her end døden – radikalisering af udsagnet i Højs 8,6 om kærligheden „stærk som døden“ / 3. heller giver du end tager – ApG 20,35 / 4. ene derfor dig behager – du ønsker derfor kun det ene / 5. korsets død – Fil 2.8.

3. hvad udsprang af disse fjelde – hvad skulle der kunne komme fra mit stenhårde hjerte / 4. navnet værd – som fortjente at kaldes gengæld for Kristi kærlighed.

1. vunder – sår / 2. væld – en strøm (af vand eller andet). De varme (levende) blodstrøm­me fra Kristi sår ses som parallel til de underfulde strømme, der sprang ud til folkets overlevelse i Det gamle Testamente, 2 Mos 17,6. De gammeltestamentlige allusioner for­binder sig med Det nye Testamentes forkyndelse af Jesu blod som det syndsudslettende, først og fremmest i kraft af nadveren, Joh 6,53f. 1 Joh 1,7 / 3-4. sten … isbjerge – billeder på hjertets hårdhed og kulde, jfr. vers 4.2 / .5 tvætte – vaske.

5. blodskyld – det, at være skyld i et andet menneskes død. Som syndigt menneske er man medskyldig i Kristi død, fordi den skete for vore synders skyld – se nr. 187.4. Sl 51,16.

5. den dybe sammenhæng – gengiver den latinske originals: ‘tu abyssus es sophiæ – du er visdomsdybets fylde’, et udtryk for den cisterciensiske fromhed, der fandt Guds visdom åbenbaret i den Kristus, der på en gang er udspring, forbillede og endemål for al jordisk stræben.

2. skønt min hånd og barm må isne – selvom mine lemmer og hjerte ender i dødens kulde / 3. du, jeg tror, kan det så mage – jeg tror, at du kan udvirke, gøre det således / 5 du betalte syndens sold – syndens løn er død, Rom 6,23.

3. Stå mig bi – hjælp mig / 5. vi går til Paradis – korsordet til røveren, Luk 23,43.