Se salmens tekst:
190. Her ser jeg da et lam at ...
Vælg melodi:
 Strassburg 1525
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. lam – om benævnelsen „lam“ og „Guds lam“ om Jesus, se til nr. 176.3 / 3. tåligt – tålmo­digt, Es 53,7 / 3-4. et … lam, som bærer … verdens synder – Joh 1,29. Es 53,4 / 5. står hans hu – går han målbevidst frem imod / 7. Adams slægt – hele menneskeheden / 8. Man viser alle piner frem – Jesus bliver stillet sin lidelse i udsigt. Samtidens billedkunst skildrer ikke sjældent den knælende Jesus i Getsemane, med engle, der fremviser de torturinstrumenter, han vil møde Langfredag: Pisk, tornekrone, nagler, spyd, eddikesvamp / 9. hvert et lem – hele kroppen / 10. er færdigt til – er parat, rede til.

2

1. Det lam er Herren – 1 Pet 1,19 / 2. med verdens slægt forbundet – udtryk for Jesu menneskelige fødsel / 3. vor forløsnings værk – til den gerning at forløse mennesket fra synd og dom / 4. ene dygtig – som alene evner og kan magte / 9. står derpå – beror på, står og falder dermed / 10. antage – tage til sig, anerkende som ens egne.

3

2. skikke – sende, give / 4. dødens kalk – bæger, gengiver Joh 18,11; her poetisk: jeg vil selv lide døden / 5. Hvem vidste før – hvem har nogensinde kendt. slig kærlighed – en sådan kærlighed, Ef 3,18f. / 10. den … for hvilken klipper revne – Matt 27,51.

4

1. På korsets træ de pinte ham – er en senere historiserende redaktion af Gerhardts og Brorsons „du pinte ham“ – nemlig Guds kærlighed, som digteren henvendte sig til i slutningen af 3. vers / 2. med nagler og med spyde – med søm og lanser / 3. Hvor så man da – hvilket syn! / 6. hver åre som en bæk at gå – malende beskrivelse af Jesu lidelse, som enten skildrer de af smerter spændte og slyngede blodårer på hans krop, eller måske snarest blodstrømmene fra hans sår / 10. betegne – beskrive, omtale fyldestgørende.

5

1. Din liflighed – din livsbekræftende herlighed / 3. åndefang – åndedrag / 4. helt opofret – aldeles hengiven / 6. dine fodspors dybe dal – er Brorsons billede, hvis bagvedliggende tanke ikke er umiddelbart gennemskuelig. Muligvis skal det blot opfattes som en poetisk omskrivning af Jesu lidelse – som i nr. 181.10. I øvrigt er rimet et af eksemplerne på Brorsons sønderjyske dialekt i salmerne – „dal“ og „skal“ (med kort „a“) rimer fint på sønderjysk / 9. i hjertet prente stort – indskrive i hjertet med store, tydelige og uforglemmelige bogstaver.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Påske

190

Her ser jeg da et lam at gå
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Strassburg 1525

1

Her ser jeg da et lam at gå,
som sig til døden skynder,
et tåligt lam, som bærer på
al verdens sorg og synder;
til offerstedet står hans hu,
han siger: Se, her står jeg nu
for Adams æt at stride!
Man viser alle piner frem;
han svarer: Gerne, hvert et lem
er færdigt til at lide.

2

Det lam er Herren stor og stærk,
med Adams æt forbundet,
som Gud til vor forløsnings værk
har ene dygtig fundet.
Gå hen, min kære Søn, og lid
for dem, som indtil evig tid
min vrede skulle smage!
Den straf er grusom at udstå,
men verdens frelse står derpå,
vil du dig dem antage?

3

Ja, Fader, ja, af hjertens grund
lad ske, som du vil skikke,
lad komme kun den bitre stund,
jeg dødens kalk vil drikke!
Hvem vidste før slig kærlighed,
så høj, så dyb, så lang, så bred,
at tænke eller nævne?
O kærlighed så stærk og stor!
Du fører den til kors og mord,
for hvem selv klipper revne.

4

På korsets træ de pinte ham
med nagler og med spyde;
hvor så man fra det offerlam
det røde blod at flyde,
hvor så man da hans hjerte slå,
hver åre som en bæk at gå,
hans hoved sig at hælde!
Guds Lam! hvorledes skal jeg dig
så dyb og ubegribelig
en kærlighed gengælde?

5

Din liflighed med frydesang
jeg nat og dag vil ære
og til mit sidste åndefang
dig helt opofret være;
hver tanke, ord og gerning skal
i dine fodspors dybe dal
som stille bække rinde;
og alt det, du mod mig har gjort,
jeg vil i hjertet prente stort
din død til evigt minde.

Joh 1,29
Paul Gerhardt 1647.
Hans Adolph Brorson 1735.