HØR melodien
Se salmens tekst:
18. Som fisk i hav og fugl i ...
Vælg melodi:
Førreformatorisk/Nürnber...
Strassburg 1525
Henrik Rung 1847
18. Som fisk i hav og fugl i ...
Vælg melodi:
Førreformatorisk/Nürnber...
Strassburg 1525
Henrik Rung 1847
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
6. han farer – rejser / 7. nytter – benytter, drager nytte af.
2
6. hans vej går gennem ild og vand – Es 43,2.
3
2. mon – poetisk udtryk, som markerer højtidelig stil / 5. er mørkt end for, dog lyst er bag – Es 42,16. Tanken er, at Gud vender det tilsyneladende mørke forude til lys.
4
1. for – foran. Det røde Hav – hele verset hentyder til beretningen om israelitternes overgang over Det røde Hav, efter udfrielsen fra Ægyptens trældom, 2 Mos 14 / 7. klare lovsangstoner – hentyder til den såkaldte Moses’ sang efter overgangen over Rødehavet, 2 Mos 15.
5
2. hvor Jesu Ånd os driver – Rom 8,14 / 5-6. Jeg er sandhed og den rette vej – Joh 14,6 / 7. i lys og løn – åbenbart og skjult.
6
1. livets land – jfr. nr. 352.1 og 551 / 3. altid han sig selv er lig – Hebr 13,8 / 4. hos hedningen og jøden – ApG 14,5.
7
7. der danser vi på roser – prægnant, poetisk udtryk for Paradisets lyksalighed.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet
18
Som fisk i hav og fugl i luft
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig
Et trofast hjerte, Herre min
Sin vogn gør han af skyer blå
Mel.: Guds Søn kom ned fra Himmerig
Et trofast hjerte, Herre min
Sin vogn gør han af skyer blå
1
Som fisk i hav og fugl i luft
ej lader spor tilbage,
så kan og ej med vor fornuft
vi Herrens vej opdage,
thi det med rette er hans ry,
han farer på den lette sky
og nytter vejrets vinger.
ej lader spor tilbage,
så kan og ej med vor fornuft
vi Herrens vej opdage,
thi det med rette er hans ry,
han farer på den lette sky
og nytter vejrets vinger.
2
Usporlig er vor Herres vej,
men det er vel at mærke,
vi ved, ham bjerge standser ej
så lidt som bølger stærke;
hans vej går over bjerg og strand,
hans vej går gennem ild og vand
og gennem mørkets rige.
men det er vel at mærke,
vi ved, ham bjerge standser ej
så lidt som bølger stærke;
hans vej går over bjerg og strand,
hans vej går gennem ild og vand
og gennem mørkets rige.
3
Har vi da kun vor Gud med os,
som over alt mon råde,
al fare frit vi byder trods
og smiler ad hver gåde;
er mørkt end for, dog lyst er bag,
vil altid som den unge dag
sin vej med glans sig bryde.
som over alt mon råde,
al fare frit vi byder trods
og smiler ad hver gåde;
er mørkt end for, dog lyst er bag,
vil altid som den unge dag
sin vej med glans sig bryde.
4
Ja, stod vi for Det Røde Hav
en aftenstund med sorgen,
vi med det lys, os Herren gav,
dog vist fandt vej i morgen,
så vi gik over uden bro
på havets bund med tørre sko
og klare lovsangstoner.
en aftenstund med sorgen,
vi med det lys, os Herren gav,
dog vist fandt vej i morgen,
så vi gik over uden bro
på havets bund med tørre sko
og klare lovsangstoner.
5
I Jesu navn vi går da trygt,
hvor Jesu Ånd os driver;
han dæmper al vor tvivl og frygt
og i vort hjerte skriver:
Så siger Jesus Kristus: Jeg
er sandhed og den rette vej
i lys og løn til livet.
hvor Jesu Ånd os driver;
han dæmper al vor tvivl og frygt
og i vort hjerte skriver:
Så siger Jesus Kristus: Jeg
er sandhed og den rette vej
i lys og løn til livet.
6
Til livets land, til Himmerig
gik Herren gennem døden,
og altid han sig selv er lig
hos hedningen og jøden:
Han aldrig gør sig selv den skam,
at han med os og vi med ham
fór vild i mørkets rige.
gik Herren gennem døden,
og altid han sig selv er lig
hos hedningen og jøden:
Han aldrig gør sig selv den skam,
at han med os og vi med ham
fór vild i mørkets rige.
7
Så vær da, hvad du dig har kaldt,
vor frelser, her til stede:
Vor vej, vort lys, vort liv, vort alt,
med Himmeriges glæde!
Da let det går på sælsom vis,
da snart vi er i Paradis,
dér danse vi på roser.
vor frelser, her til stede:
Vor vej, vort lys, vort liv, vort alt,
med Himmeriges glæde!
Da let det går på sælsom vis,
da snart vi er i Paradis,
dér danse vi på roser.
N.F.S. Grundtvig 1843-45.