Se salmens tekst:
168. Hyrden er én, og så han...
Vælg melodi:
 Ludvig Matthias Lindeman 1...
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Hyrden er én og så hans hjord – Joh 10,16. og så – på samme måde / 2. er end fuldmange hans folde – som billedordet om Faderhuset, der har mange boliger, er kirkens forskellighed her skildret som mange fårefolde, men der er kun én hyrde: Sønnen / 3. enbåren – eneste fødte / 4. Sønnen skal alting beholde – Joh 6,39; 18,9 / 5. Sønnen er sandhed først og sidst – Joh 14,6; 18,37.

2

Som en bibelsk pastorale, et kristeligt hyrdedigt, skildrer verset kirkens og gudstjenestens virkelighed som et landskab, hvor fårene vandes i dåben og bespises ved nadveren.

3

2. haver – har / 3. dyrt har han købt den med sit blod – ApG 20,28. 1 Pet 1,18f.. Åb 5,9 / 4. sanket på vildsomme veje – hjorden er samlet af den hyrde, som forlader den sikre flok og finder det vildfarne får Joh 10,11-12. Luk 15,4-7 / 6. altid med staven „liflighed“ – hentyder til Zak 11,7, hvor symbolforkyndelsen om slette konger, der prisgiver deres folk som dårlige hyrder, omtaler to hyrdestave med navne – „Skønhed“ og „Bånd“ – Symboler for frihed og slaveri. Grundtvig tager frihedssymbolet op, og lægger det i hånden på Det nye Testamentes hyrde.

4

Verset indledes med en samtidskritik / 3. tidens fylde – Kristi komme / 6. med lynets fart – Matt 24,27 / 7. himmelblå ere hans telte – en paradisvision, som kan føres tilbage til Grundtvigs store digt „Nyaars-Morgen“, 1824; VIII, 258:  

       Ja, her vil jeg kvæde
       Min Havfrue-Sang,
       Med Graad og med Glæde,
       Med bølgende Klang,
       Til Klipperne smelte,
       Og himmelblaa Telte
       Jeg seer i de Levendes Land!
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu liv

168

Hyrden er én, og så hans hjord
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Kirken den er et gammelt hus

1

Hyrden er én, og så hans hjord,
er end fuldmange hans folde,
enbåren i sin Faders gård
Sønnen skal alting beholde;
Sønnen er sandhed, først og sidst,
virkelig være, her og hist,
kan kun, hvad sandhed besjæler.

2

Kilden er én, og floden med,
er end småbækkene mange,
engene er ved flodens bred
alle de skønne græsgange;
kilde og flod er dåbens ord,
engene er vor Herres bord,
føden er kærligheds fylde.

3

Jesus han er den hyrde god,
som haver hjorden til eje,
dyrt har han købt den med sit blod,
sanket på vildsomme veje;
driver sin hjord han op og ned,
altid med staven »Liflighed«1
vogter han flokkene sine.

4

Tidernes løb er sent og sært,
hyrdernes tid synes omme,
dog har os tidens fylde lært,
senest den bedste kan komme;
hyrden, som spået soleklart,
kommer igen med lynets fart,
himmelblå ere hans telte.

Joh 10,14-16
N.F.S. Grundtvig 1855.

1 Zak 11, 7