Se salmens tekst:
136. Dejlig er den himmel blå
Vælg melodi:
C. E. F. Weyse 1837
Jacob Georg Meidell omkrin...
Thomas Laub 1917
136. Dejlig er den himmel blå
Vælg melodi:
C. E. F. Weyse 1837
Jacob Georg Meidell omkrin...
Thomas Laub 1917
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
2. lyst – en fornøjelse, en glæde.
3
3. sagn fra gamle dage – Matt 2,5-6 / 4. uden mage – uden lige, uforlignelig.
4
2. på stand – uden at vente, straks / 3. oplede – finde frem til.
5
1-2. Davids hjem … Betlehem – Luk 2,4 / 3. uden spir – herskerstav, scepter.
6
3. og – også. en ledestjerne – begrebet ‘en ledestjerne’ er netop udsprunget af beretningen om vismændene, der fulgte stjernen til det rette mål.
7
Denne stjerne … som kan aldrig lede vild … er hans guddomsord det klare … til at lyse for vor fod – Sl 119,105.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Helligtrekonger
136
Dejlig er den himmel blå
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: C.E.F. Weyse omkring 1837
Jacob G. Meidell omkring 1840
Thomas Laub 1917
Mel.: C.E.F. Weyse omkring 1837
Jacob G. Meidell omkring 1840
Thomas Laub 1917
1
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
2
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.
3
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
4
Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.
5
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.
6
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
7
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853.