HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. en konge stor – salmen peger på forskellen mellem Jesu himmelske kongeværdighed og jordisk kongemagt; et tema, der står centralt i evangelierne, og f.eks. kommer til ud­tryk i Pilatus’ forhør af Jesus forud for korsfæstelsen, Joh 18,28-38 / 3. kristne små – her er ikke tale om gradsforskel, men om barnekåret som gælder såvel store som små, Mark 10,13-16.

2

Verset er polemisk. Vil nogen hindre børnene i at tilegne sig Guds ord, er det en forbrydelse, der kan sammenlignes med kong Herodes’, og de skal få samme plage, dvs. skæbne som ham: bekymringer for fremtiden og døden, Matt 2,19. Omkvædet danner her kontrast til versets øvrige indhold.

3

4. så de jo derind kan smutte – de kan alligevel komme ind.

4

1. Guds engle de stiger op og ned – Joh 1,51. 1 Mos 28,12 / 2. hvor Herren som helst er inde – ordstillingen er misforståelig, så det kan opfattes som om Herren nødigt bevæger sig udenfor; meningen er simpelthen: hvor som helst Herren er inde / 3. hans venner – det venlige spiller en central rolle i Grundtvigs opfattelse af kristendommen. Jesus brugte ordet gentagne gange (Matt 26,50. Luk 12,4. Joh 15,14-15) og kaldtes „ven med toldere og syndere„ Matt 11,19. „Ven“ udtrykker for Grundtvig menneskets fornyede status som den Gud, i kraft af Jesus Kristus, besøger og taler ligeværdigt til; akkurat som i Edens Have før syndefaldet. Også Luther kunne understrege dette: „I Bibelen taler Gud til mennesket som til sin ven“ / 4. og skyder dem råd i sinde – og giver dem gode råd og vejledning.

5

1. lystig – fornøjet, frimodig, ubekymret.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

134

Vor Herre han er en konge stor
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Nordisk visemelodi (1624)
J.P.E. Hartmann 1861

1

Vor Herre han er en konge stor
og troner i Himmerige,
dog mellem de kristne små på jord
usynlig han er tillige.
Men vor Fader i det høje, han lever!

2

Og kvaltes i barnemund Guds ord,
da toges Guds Søn af dage;
men de, som går i Herodes' spor,
dem møder da og hans plage.
Men vor Fader i det høje, han lever!

3

Guds engle endnu så vel som før
gør alt, hvad han vil beslutte,
og låse man kan slet ingen dør,
at de jo derind kan smutte.
Men vor Fader i det høje, han lever!

4

Guds engle de stiger op og ned,
hvor Herren som helst er inde,
hans venner de bringer god besked
og skyder dem råd i sinde.
Men vor Fader i det høje, han lever!

5

Nu lystig og glad i Jesu navn!
Vor konge han er med ære,
og tjene må alt de små til gavn,
hvis broder han ville være.
Thi vor Fader i det høje, han lever!

N.F.S. Grundtvig 1845 og 1857.