1. synger – gl. bydemåde (konjunktiv), som her udtrykker en opfordring: Syng nu i kor! 4. Jesus, vor helt – Helterollen synes umiddelbart at passe bedre til en påskesalme om dødens overmand; men også Kingo kunne digte om „den nyfødte barne-helt“ (nr. 137); Brorson om den „store Himmel-helt“ (nr. 125). Den bærende tanke, som rækker langt tilbage i kristendommens historie – fra græsk til germansk og keltisk kristendom – er den, at frelsen kom som resultatet af en vældig kamp mellem Himmel- og Helvedmagter, personificerede i Kristus og Djævelen. Navnlig i Grundtvigs salmer og salmebearbejdelser spiller dette motiv en rolle – se nr. 40, 200, 223, 580, 625. 

1. Guds-folket – den kristne menighed, kirken. tager – konjunktiv: Tag nu! / 3. i Faderens navn – vi er efterhånden kommet så meget på afstand af enevælden, at det ikke længere står klart, hvad det vil sige at handle eller befale i f.eks. kongens navn. Den, der kommer i en andens navn, har fuldmagt. Når salmen forkynder, at Jesus kom til verden „i Faderens navn“ er det altså på vegne af Gud selv.

1. Al æren er Guds – Luk 2, 14. over højeste sky – betegner Guds hjemsted, ikke at æren kun gælder i det himmelske.