HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Thomas Hansen Kingo | ||
![]() | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Noter
vers
linjer
1
1. jule-fyrste – både Himlens og Jordens konge / 2. Isajs rod – Kingo skrev: „Spiire udaff Jesse Rood“. Es 11,1. Rom 15,12. Isaj var far til kong David / 8. kvæde – synge.
2
2. Stefan – ApG 6 – 7. martyr – af græsk: ‘martys’ = et vidne. Kristenforfølgelserne i den ældste kristendom skabte begrebet martyrer; ‘blodvidner’, der havde mistet livet, for at holde fast ved og dermed vidne om deres kristentro. Ifølge kirkens tradition er Stefanos den første martyr / 4. beskrev – bevidnede / 5. uforfærd’ – uforfærdet, uden frygt / 6. Åndens sværd – Guds ord, Ef 6,17 / 7. hvo – hvem / 8. måtte ham med blusel vige – måtte skamfulde vige for ham (med røde kinder og ører).
3
1. slangebrodde – giftige tænder; billede på løgnagtighed / 2 hannem – gl. form: ham / 4. undertrådte – trådte under fode, billedligt udtryk for at Stefanos’ fjender afskrev ham og hans vidnesbyrd / 5. beløj – afgav løgnagtige vidneudsagn / 8. skalkeskjul – camouflage for bedrageri. Jøderne angreb Stefanos under foregivende af at værne Guds lov, (Joh 16,2).
4
2. øjesten – den sorte, midterste del af øjet, pupillen, som udvider sig ved stærk sindsbevægelse.
5
4. op til Jesus står hans hu – han længes nu op til Jesus, som han har skuet i det himmelske / 6. mén – fortræd, skade.
6
1. Da han vil til døden blegne – i det øjeblik, hvor han dør / 4. syndeflod – mængde af synder / 5. i Jesu tro – i tro på Jesus / 7. Jesus os den nåde kende – Linjen er en bøn eller et ønske: Ville Jesus blot tilkende eller unde os den nåde / 8. i slig tro – i en sådan tro.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Jesu fødsel
128
Søde Jesus, jule-fyrste
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jesus, dine dybe vunder
Nu velan, vær frisk til mode
Mel.: Jesus, dine dybe vunder
Nu velan, vær frisk til mode
1
Søde Jesus, jule-fyrste,
spiret op af Isajs rod,1
vil man dog så hastig tørste
efter dit og dines blod?
Vi i går blandt englelyd
sang din fødsel ind med fryd;
skal vi jamre nu og græde
og i dag en ligsang kvæde?
spiret op af Isajs rod,1
vil man dog så hastig tørste
efter dit og dines blod?
Vi i går blandt englelyd
sang din fødsel ind med fryd;
skal vi jamre nu og græde
og i dag en ligsang kvæde?
2
Efter du stod op af døde,
Stefan første martyr blev,
han frivillig ville bløde,
med sit blod sin tro beskrev;
han var frisk og uforfærd
til at føre Åndens sværd,
hvo det voved at modsige,
måtte ham med blusel vige.
Stefan første martyr blev,
han frivillig ville bløde,
med sit blod sin tro beskrev;
han var frisk og uforfærd
til at føre Åndens sværd,
hvo det voved at modsige,
måtte ham med blusel vige.
3
Falske tungers slangebrodde
hemmelig på hannem stak
og ved løgn ham undertrådte,
det blev al hans gernings tak;
de beløj ham mer og mer,
som så tit i verden sker:
Herrens lov og kirkens ære
skalkeskjul må ofte være.
hemmelig på hannem stak
og ved løgn ham undertrådte,
det blev al hans gernings tak;
de beløj ham mer og mer,
som så tit i verden sker:
Herrens lov og kirkens ære
skalkeskjul må ofte være.
4
Om end englelys og ære
skinner af hans øjesten,
ville de dog tænder skære
til at knuse ham hans ben;
han har Gud i syn og sind,
dybt han ser i Himlen ind,
råber, mens de øren stoppe:
Jesus står i glans deroppe!
skinner af hans øjesten,
ville de dog tænder skære
til at knuse ham hans ben;
han har Gud i syn og sind,
dybt han ser i Himlen ind,
råber, mens de øren stoppe:
Jesus står i glans deroppe!
5
Dermed er han dømt til døde,
Herrens glans er dem en gru,
ud af staden de ham støde,
op til Jesus står hans hu;
på hans hoved regner sten,
gør dog hjertet ingen mén,
frit han sig til Jesus vender:
Tag min ånd i dine hænder!
Herrens glans er dem en gru,
ud af staden de ham støde,
op til Jesus står hans hu;
på hans hoved regner sten,
gør dog hjertet ingen mén,
frit han sig til Jesus vender:
Tag min ånd i dine hænder!
6
Da han vil til døden blegne
og har munden fuld af blod,
beder han, Gud ej tilregne
vil dem deres syndeflod;
dermed han i Jesu tro
hensov til Guds evig ro;
Jesus os den nåde kende,
i slig tro vort liv at ende!
og har munden fuld af blod,
beder han, Gud ej tilregne
vil dem deres syndeflod;
dermed han i Jesu tro
hensov til Guds evig ro;
Jesus os den nåde kende,
i slig tro vort liv at ende!
ApG 6,8-15; 7,54-60
Thomas Kingo 1689.
N.F.S. Grundtvig 1832.
N.F.S. Grundtvig 1832.
1 Es 11,1