1. dine små – Til trods for originalens overskrift har Brorson næppe tænkt udelukkende på børnene. Se til nr. 102.2.

2. kysser støvet for din fod – udtrykker såvel ærefrygt for en fyrste som tilbedelse af en guddom.

2. tåredal – Brorson skrev „Til denne Verdens Græde Dal“. Man har peget på en mulig inspiration fra den latinske bibeloversættelse Vulgata, der gengiver Sl 84,7 i Det gamle Testamente: „in valle lacrymarum“ – ‘tårernes dal’. I Brorsons samtidige danske Bibel stod der: „jammerlige Dal“. Her kan det såmænd blot være et poetisk udtryk for modstillingen mellem 1. og 2. verslinie: himlens høje glæde – verdens dybe jammerdal.

Gennem hele den proces, hvorigennem Brorsons børnesalme fik indgang var problemet dens fjerde vers, som gik ud af brug med de grundtvigske salmebøger. Flere af 20. århundredes salmebogsforslag tog det med, enten som enkeltvers eller på dets plads i salmen; men hver gang strandede forsøget på voldsom modvilje og kritik. Det skete også forud for Den Danske Salmebog 1953, hvor verset da heller ikke blev optaget. Med Den Danske Salmebog 2002 kom det omsider med, og gjorde salmen „hel“ i den forstand, at perspektivet fra Jesu fødsel til hans lidelse og død, som Brorson giver alle sine julesalmer, nu er tilbage også i denne salme / 1. i Satans pagt – i pagt med Djævelens ondskab, i modstrid med Gud / 4. bånd – lænker.

2. betænke – huske, grunde over og lægge sig på sinde.

Mange steder – ikke mindst med grundtvigsk tradition – synges dette Brorsonvers i guds­tjenesten umiddelbart efter at Den apostolske Trosbekendelse har lydt, idet denne beken­delse af Grundtvig opfattedes som ‘et ord af Herrens egen mund’, der formulerede, hvilken pagt, Gud havde sluttet med mennesket i dåben. I salmen her tænker Brorson næppe på selve trosbekendelsen, men mere alment på det, som udtrykkes i Det nye Testamente med 1 Pet 3,21.

Som så ofte i Brorsons digtning vendes blikket opad og fremad, mod den himmelske lyksalighed, ofte formuleret med henvisninger til synerne i Johannes Åbenbaring. Således også her, Åb 7,9f.

2. hjerteblad – det inderste blad i en blomst, Ordsp 4,23. Se til nr. 4.8 / 3. vi og alle – kan forstås både som: ‘vi, og alle andre’, eller: ‘at også alle vi’. Brorson mente formodentlig det sidste.