00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Hans Adolph Brorson | ||
Noter
vers
linjer
1
1. dine små – Til trods for originalens overskrift har Brorson næppe tænkt udelukkende på børnene. Se til nr. 102.2.
2
2. kysser støvet for din fod – udtrykker såvel ærefrygt for en fyrste som tilbedelse af en guddom.
3
2. tåredal – Brorson skrev „Til denne Verdens Græde Dal“. Man har peget på en mulig inspiration fra den latinske bibeloversættelse Vulgata, der gengiver Sl 84,7 i Det gamle Testamente: „in valle lacrymarum“ – ‘tårernes dal’. I Brorsons samtidige danske Bibel stod der: „jammerlige Dal“. Her kan det såmænd blot være et poetisk udtryk for modstillingen mellem 1. og 2. verslinie: himlens høje glæde – verdens dybe jammerdal.
4
Gennem hele den proces, hvorigennem Brorsons børnesalme fik indgang var problemet dens fjerde vers, som gik ud af brug med de grundtvigske salmebøger. Flere af 20. århundredes salmebogsforslag tog det med, enten som enkeltvers eller på dets plads i salmen; men hver gang strandede forsøget på voldsom modvilje og kritik. Det skete også forud for Den Danske Salmebog 1953, hvor verset da heller ikke blev optaget. Med Den Danske Salmebog 2002 kom det omsider med, og gjorde salmen „hel“ i den forstand, at perspektivet fra Jesu fødsel til hans lidelse og død, som Brorson giver alle sine julesalmer, nu er tilbage også i denne salme / 1. i Satans pagt – i pagt med Djævelens ondskab, i modstrid med Gud / 4. bånd – lænker.
5
2. betænke – huske, grunde over og lægge sig på sinde.
7
Mange steder – ikke mindst med grundtvigsk tradition – synges dette Brorsonvers i gudstjenesten umiddelbart efter at Den apostolske Trosbekendelse har lydt, idet denne bekendelse af Grundtvig opfattedes som ‘et ord af Herrens egen mund’, der formulerede, hvilken pagt, Gud havde sluttet med mennesket i dåben. I salmen her tænker Brorson næppe på selve trosbekendelsen, men mere alment på det, som udtrykkes i Det nye Testamente med 1 Pet 3,21.
8
Som så ofte i Brorsons digtning vendes blikket opad og fremad, mod den himmelske lyksalighed, ofte formuleret med henvisninger til synerne i Johannes Åbenbaring. Således også her, Åb 7,9f.
9
2. hjerteblad – det inderste blad i en blomst, Ordsp 4,23. Se til nr. 4.8 / 3. vi og alle – kan forstås både som: ‘vi, og alle andre’, eller: ‘at også alle vi’. Brorson mente formodentlig det sidste.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Jesu fødsel
123
Her kommer, Jesus, dine små
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: J.A.P. Schulz 1786
Mel.: J.A.P. Schulz 1786
1
Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.
2
Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!
3
Velkommen fra din Himmel-sal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.
4
Al verden stod i Satans pagt,
da brød vor Jesus frem med magt
og rev os ud med blodig hånd
af alle vore fjenders bånd.
da brød vor Jesus frem med magt
og rev os ud med blodig hånd
af alle vore fjenders bånd.
5
Men, Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?
6
Så drag os ganske til dig hen,
o Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.
o Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.
7
Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!
8
Så skal det ske, at vi engang
blandt alle helgens frydesang
i Himlens søde Paradis
skal prise dig på englevis.
blandt alle helgens frydesang
i Himlens søde Paradis
skal prise dig på englevis.
9
Her står vi nu i flok og rad
om dig, vort skønne hjerteblad.
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!
om dig, vort skønne hjerteblad.
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!
Hans Adolph Brorson 1732.
Bearbejdet 1850.
Bearbejdet 1850.