1. Den yndigste rose – I Tønderheftet, 1732 har salmen overskriften: „Jeg er en rose i Saron. Cant. 2,1.“ Altså danner Højs 2,1 det bibelske udgangspunkt. Salmen indskriver sig i den lange kristne tradition ved at tolke Det gamle Testamente allegorisk; i dette tilfælde opfattes bibeltekstens sammenligning mellem den elskede og rosenblomsten som et billede på troens kærlighed til Kristus / 2. blandt stiveste torne oprunden – poetisk billede på Jesu fattige fødsel, udleveret til menneskelivets farer og hårde vilkår / 3. pode – ung, frisk plante; men også den kvist, der skal podes ind på den fordærvede menneskeslægts stamme, for at den kan bære god frugt.

1. Alt siden – siden dengang / 1-2. vi tabte den ære, Guds billedes frugter at bære – ved syndefaldet mistede mennesket sin oprindelige, gudgivne uskyldighed og lyksalighed, 1 Mos 3. Rom 3,23 / 3. øde – ikke tom i konkret betydning, men tom for Guds kærlighed; kun Guds lov, vrede og straf over menneskets ulydighed var rådende.

2. sæden – kvindens afkom ( i ældre bibelovers.: „sæd“), som skal knuse slangens hoved, 1 Mos 3,15; – tidligt i den kristne tradition læst som en forudsigelse af Kristus, der kom, og sejrede over død og djævel, Gal 3,16 / 4. vor vækstes fordærvede grøde – vor usunde, vildtvoksende menneskeslægt.

3.  fornummen – gl. form: fornemmet, begrebet.

2. støtter – opretstående pæle, glatte opadstræbende søjler. Verset skildrer menneskets selvsikkerhed og trodsige stolthed.

Opfordring til den egoistiske og selvretfærdige verden om at vende om og søge Kristus, der skal findes i ydmygheden, „thi roserne vokse i dale.“

1. stedse – for altid / 3. de giftige lyster – menneskets egoisme er livsødelæggende. døder – bekæmper og tilintetgør / 4. korset – tilværelsens modgang.

1. verden – omfattende begreb for alt det i tilværelsen, som vil forhindre mennesket i at søge Guds rige. betage – fratage, berøve / 3. dåne – her brugt i ordets oprindelige betydning: begynde at dø.