2. hvorfor er nu I bange – gendigtning af engleordet „Frygt ikke!“ Luk 2,10 / 3. Kildevæld kun er budskab mit til – der er ikke tale om en nedvurdering, men omvendt ordstilling. Meningen er: Mit budskab er en kilde, udelukkende til glæde. Det samme er tilfældet i linjen: thi han, som jorden gør sjæleglad / 6. Davids stad – Betlehem, Luk 2,4; 11.

1. Jesus Kristus, den Davids søn – Matt 1,1-17 / 3. i løn – i det skjulte, ukendt. / 4. tag det vare – læg mærke til det! / 5. Fra Himlen højt kommer julebud – bevidst genklang af Luthers julesalmer, navnlig nr. 88 / 6. guders Gud – er i salmen her ikke udtryk for flerguderi; men et forstærkende og forherligende udtryk, 5 Mos 10,17. Sl 136,2.

1. „Ære være den guders Gud!“ – Anførselstegnene markerer, at referatet af juleenglens budskab nu glider over i en gengivelse den himmelske hærskares sang, Luk 2,13-14 / 2. støvet – i et håndskrevet udkast kan man se, hvordan Grundtvig først skrev „Jorden“, men har streget det ud, og med kraftig håndskrift rettet til „Støvet“, som betyder det forgængelige menneske, 1 Mos 2,7; 3,19, i modsætning til ‘gudernes Gud’ / 4-6. af svøbet ud – hentyder til det svøbte barn som er glædens årsag Luk 2, 12, men også, at glæden – som blomsten og som løvet – først kommer til fuld udfoldelse. Selv Guds egen glæde over skaberværket „..mens alle morgenstjerner jublede.“ (Job 38,7) overstråles af den store glæde for hele folket, som lå i svøb indtil Kristi fødsel.          

4. trindt i kristenheden – i den kristne kirke rundt om i verden / 5. væld – vælde, styrke. I prædiken og menighedssang genopleves det himmelske lys og den himmelske lovsang, evangeliet fortæller om, Luk 2,9 / 6.  julekvæld – julenat.

5. evangelium – latiniseret græsk ‘euangelion’: God efterretning, glædesbudskab.