1. Et barn er født – Es 9,5 1. tekstrækkes lektie til Juledag efter Alterbogen 1992; fra 1885 aftensangstekst efter 2. tekstrække (versangivelsen iflg. aut. bibelovers. 1992) / 2. thi glæde sig Jerusalem – derfor skal Jerusalem glæde sig. Verset udtrykker perspektivet mellem fødselsøjeblikkets jordiske glæde i Betlehem, Julenat, og den evige, himmelske glæde i det ny Jerusalem Åb 21 / 3. Halleluja – se til nr. 9,10.

1. En fattig jomfru – I forhold til den middelalderlige hymnes skildring, hvor jomfru Maria først nævnes i 5, er hun, af Grundtvig, forfremmet til 2. vers. Her repræsenterer hun imidlertid den jordiske fattigdom som kontrast til barnets himmelske majestæt. i løn – i det skjulte.

2. Man kan overveje Grundtvigs „ : “ til sidst. I de trykte udgaver af salmen varierer tegnsætningen, og denne version – med kolon – findes første gang i Sang-Værk til den Danske Kirke 1837, derefter i 1845-heftet fra København. I de to første vers står omkvædet som den nutidige menigheds lovsang for både Kristi fødsels historiske realitet og dens frelseshistoriske betydning frem mod den evige lov­sang, der skildres i salmens slutning. Som sådan betegner kolon i dette vers en nedskriv­ning af omkvædet til nærmest et citat af englesangen. på den anden side er der i vers 8 en direkte udtrykt forvisning om, at det Halleluja, menigheden synger med denne salme, er en direkte genklang af englenes – og dermed en tone, der rækker lige ind i Himlen.            4  1. Østens vise – er Grundtvigs omskrivning af originalens reges de Saba veniunt – „konger kom fra Saba“, Matt 2 / 2. guld, røgelse og myrra – gaverne er symbolske; guld, gav man til en konge, røgelse til en gud, myrra til en, der skulle dø. Myrraplantens vellugtende og sansebedøvende harpiks brugtes både som bedøvelsesmiddel til en døende, Mark 15,23, og i de ligkonserverende midler, som blev brugt ved balsamering eller forud for en begravelse, Mark 16,1. skær – uforfalsket, fin.

1. Østens vise – er Grundtvigs omskrivning af originalens reges de Saba veniunt – „konger kom fra Saba“, Matt 2 / 2. guld, røgelse og myrra – gaverne er symbolske; guld, gav man til en konge, røgelse til en gud, myrra til en, der skulle dø. Myrraplantens vellugtende og sansebedøvende harpiks brugtes både som bedøvelsesmiddel til en døende, Mark 15,23, og i de ligkonserverende midler, som blev brugt ved balsamering eller forud for en begravelse, Mark 16,1. skær – uforfalsket, fin.

1. Forvunden – overvundet, besejret (netop ikke overstået eller forsvundet!).

2. til kirke – vendingen betyder snarere at forsamles som Herrens menighed, end den blotte bevægelse frem mod en kirkebygning.

1. brat – hurtigt, på ingen tid.

1. vorder – bliver / 2. Guds milde ansigt skal vi se – Matt 18,10. Åb 22,4 også Matt 5,8. 1. Joh 3,2.

2. bold – herlig, stærk. Frelserens styrke og broderens blidhed udtrykker det guddomme­lige og det menneskelige i Kristus Jesus.