1. lidet – lille, spædt. lysteligt – herligt, dejligt, til at glædes og frydes over / 2. båret – født / 3. sligt – magen til / 4.  jubelåret – ‘jubel’ er et latinsk låneord i familie med gammeltestamentlig hebraisk: jobél, som egentlig betyder et vædderhorn. I den gamle jødedom indvarsledes hvert syvende sabbatsår – d. e. hvert halvtredsindstyvende år – ved trompetstød i disse vædderhorn. 3. Mos 25,8f. pålægger, at det således indvarslede jubelår skal være helligt, markerne skal hvile, folket skal leve af Guds velsignelse, slaver og fanger skal frigives, skyldnere skal være gældfri… Der er således et vældigt, bibelsk perspektiv bag dette udtryk, når salmen bruger det om tidens fylde og vendepunkt: Kristi fødsel / 8.  fornedrede – ikke negativt, men i betydningen: ydmygede sig, gjorde sig svag og afmægtig. de små – Jesu fødsel er forudgribelsen af Mark 10.14f. I Bethlehems-barnet kommer han til de små, ligesom han siden formanede: Lad de små komme til mig.

3-4. vi knæler ned, det er Gud Faders ære – Fil 2,10f. / 8. halleluja – hebraisk: lovpris Jahve = Gud Herren (se til nr. 9.10) / 10. engles millioner – poetisk gengivelse af de himmelske hærskares lovsang, Luk 2,13.