1. før dag i det dunkle – salmen er antagelig tænkt til brug ved Juledags froprædiken, som i købstæderne begyndte kl. 7 / 4. Guds Ord – Jesus Kristus / 5. Æren er Guds i det høje – Luk 2,14. (se også nr. 93.1).

1. solhverv – julen markerede allerede i førkristen tid vinterhalvårets vendepunkt, hvorfra lyset på ny tager til / 2. i svøb – dobbeltbetydning, som dels henviser til det svøbte Jesus­barn, Luk 2,7; dels til, at med ham vil glæden og lyset, der endnu kun er ‘i svøb’, vokse og udbredes / 4. glædskab – ældre ord for glæde, som betegner den indtrufne tilstand at være glad, i modsætning til at glæde sig.

1. Synger og danser og klapper – gl. bydemåde. Sl 47,2; om dans: 2 Sam 6,14 / 2.  jorderig – hele verden / 3. i dag – genklang af englebudet, Luk 2,11; men også en aktualisering, hvormed salmen gør Kristi fødsel nutidigt gældende / 4. barnet til Guds velbehag – kan være en association til himmelrøsten ved Jesu dåb, Luk 3,22; men må snarere opfattes som en gentagelse af juleenglens forkyndelse, Luk 2,14; meningen er da: Barnet, som bringer Guds velbehag til mennesker.