Se salmens tekst:
100. Kimer, I klokker! ja, kim...
Vælg melodi:
 Henrik Rung 1857
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. før dag i det dunkle – salmen er antagelig tænkt til brug ved Juledags froprædiken, som i købstæderne begyndte kl. 7 / 4. Guds Ord – Jesus Kristus / 5. Æren er Guds i det høje – Luk 2,14. (se også nr. 93.1).

2

1. solhverv – julen markerede allerede i førkristen tid vinterhalvårets vendepunkt, hvorfra lyset på ny tager til / 2. i svøb – dobbeltbetydning, som dels henviser til det svøbte Jesus­barn, Luk 2,7; dels til, at med ham vil glæden og lyset, der endnu kun er ‘i svøb’, vokse og udbredes / 4. glædskab – ældre ord for glæde, som betegner den indtrufne tilstand at være glad, i modsætning til at glæde sig.

3

1. Synger og danser og klapper – gl. bydemåde. Sl 47,2; om dans: 2 Sam 6,14 / 2.  jorderig – hele verden / 3. i dag – genklang af englebudet, Luk 2,11; men også en aktualisering, hvormed salmen gør Kristi fødsel nutidigt gældende / 4. barnet til Guds velbehag – kan være en association til himmelrøsten ved Jesu dåb, Luk 3,22; men må snarere opfattes som en gentagelse af juleenglens forkyndelse, Luk 2,14; meningen er da: Barnet, som bringer Guds velbehag til mennesker.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

100

Kimer, I klokker! ja, kimer før dag i det dunkle
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Henrik Rung 1857

1

Kimer, I klokker! ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds Ord.
Æren er Guds i det høje!

2

Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,
jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!

3

Synger og danser, og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
Æren er Guds i det høje!

N.F.S. Grundtvig 1856.