Se salmens tekst:
89. Vi sidder i mørket, i dÃ...
Vælg melodi:
 Freylinghausen 1704
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johannes Johansen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Johansen, Johannes



f. 4. mar. 1925 i Hørning v. Århus. F: vognmand Frederik Marius J. M: husmor og kogekone Ane Margrethe f. Pedersen. Efter studentereks. fra Århus Katedralskole 1944 læste J. teologi v. Århus Univ. hvor han blev kandidat i 1952, og straks efter fung. feltpræst i Haderslev. S.å. ~ Ellen Kathrine f. Fangel (d. 1997). 1953 blev han sognepr. i Søllinge og Hellerup på Fyn, og 1959 på Thurø. Fra 1956-57 studieoph. v. Union Theo­lo­gical Seminary, New York, USA. 1975 udn. til sognepr. v. Hel­singør Domk., provst f. Helsingør domprovsti og domprovst i Hel­singør stift. 1980 biskop f. Helsingør stift. Gennem en årrække var J. fast kirkelig medarb. v. Morgenavisen Jyllands-Posten, og bestyrelsesmedl. i Det Danske Salmebogsselskab. Efter sin afsked i 1995 bosat i Svendborg. Han døde i 2012.

J. er en af de mest sungne nyere danske salmedigtere. Hans salmer er optaget i stort set alle folkekirkelige sangudgivelser siden 1970 – salmebogstillæg, sangbøger, korværker og skolemusikalske udgivelser. E. Gaardsted-Jørgensen udgav 1995: ‘Biskop Johannes Johansens forfatterskab. Fra Aarhus Amts ­Tidende den 18. januar 1939 til Tillæg til Den Danske Salmebog den 28. februar 1994’ – en bibliografi, som rummer en udtømmende oversigt over J.’s skriftlige produktion i det nævnte tidsrum. Den omfatter 10 egne værker med digte, bønner, artikler, prædikener og taler, samt 44 udgivelser, der rummer salmer og bønner af J. De væsentligste egenpublikationer med salmer er: Thurø-rim og noget, der ikke rimer 1974, Rim om Gud og gule ærter 1975, Den grønne søndag 1977, Glæden springer af svøbet ud 1980, Som maj i bøgeskove 1983, Den første jul (gendigtninger af christmas carols) 1984, Ordet blev menneskets lys 1985, Stem mig med din egen hÃ¥nd 1991. Hertil kommer samlingen: Min egen Salmebog 1996, med 291 salmer, heraf en del nybearbejdede.

A  87, 89, 98, 154, 245, 276, 364, 450, 478, 523, 588, 637, 706, 787

B  17, 725  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Tidens fylde

89

Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Som lilliens hjerte kan holdes i grøde

1

Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge,
for natten om advent er tærende lang.
Vi længes, vi længes mod morgenens lykke,
mod solopgangs-timen med fuglenes sang,
thi Herren har svoret
at komme i Ordet
med styrke, med almagt i Ã…nden til stede,
som nærer vort håb, og som bærer vor glæde.

2

Nu sidder vi stumme og venter på stunden,
da Herren vil komme, besøge sit folk
og lægge os levende lovsang i munden,
Guds Ånd fra det høje vil være vor tolk.
Vor vantro skal vige,
Guds sol skal da stige
med budskabet: Ingen skal utrøstet græde,
det nærer vort håb, og det bærer vor glæde.

3

Befriet blir vi for hver eneste fjende,
selv fjenden, der har vore hjerter besat.
Da lærer Gud selv os vor frelse at kende
i ordet, der lyder: Din synd er forladt.
Da synger vi stumme
en sang, der kan rumme
det ord, hvor Guds mægtige Ånd er til stede,
som nærer vort håb, og som bærer vor glæde.

4

Vor Gud skal vi tjene med fryd alle dage,
foruden al frygt skal hans åsyn vi se.
Han leder vor fod ad den vej, vi skal drage
til freden, der heler vort suk og vor ve.
Gud selv ihukommer
som frelser og dommer
den pagt, der ej rokkes af ny eller næde,
den nærer vort håb, og den bærer vor glæde.

Luk 1,67-80
Johannes Johansen 1996.