• Salmeoversigt
• Om salmebogen online
• Historie

• Forside
• Brug siden
• Tekstlæser
• Kontakt

Forsiden >

Holm, Niels Johannes

f. 3. mar. 1778 i Sdr. Farup v. Ribe. F: skrædder Johannes Clausen H. M: Karen f. Nielsdatter. Hjemmet var ubemidlet, og H. blev udlært skrædder. Fam. kom i berøring med den herrnhutiske vækkelse og fl. t. Tyrstrup v. Christiansfeld. H. søgte optagelse i Brødremenigheden først i Christiansfeld, siden i Gnadau og Zeist i Holland, men hver gang faldt lodtrækningen negativt ud. I Neuwied v. Rhinen fik han det blanke lod, der pegede på nærmere undersøgelse, og ved næste lodtrækning fik han ja. H. blev konfirmeret 13. apr. 1794, og arbejdede en tid som gæst i handskemagerværkstedet. I Gnadau blev hans optagelse og­så udskudt, og først effektueret 1796. Tilbage i Neuwied blev han ekskluderet, og skønt han fik anbefaling til Christiansfeld, ville man der ikke have ham. Han tog alligevel hjem i 1805, men blev ikke optaget i menigheden. 1808-11 var H. huslærer på Fyn, senere i Seest i Sønderjylland og 1813-16 hjælpelærer på det private seminarium hos sognepræsten i Løjt. H. fik selv lærereksamen, men intet embede.

H. vedblev at færdes i brødremenigheden, men blev stadig ikke optaget. Hovedmenigheden i Herrnhut sendte ham til brødrekostskolen i Fulneck, England som lærer i tysk, fransk og musik, og der lærte han sig engelsk. 1820 flyttedes han til Kristiania (nu.: Oslo), men var også brødremenighedsagent i Drammen, Stavanger og Trondheim. S.å. ~ i Christiansfeld til Maria Augu­sta f. Gierling. I Norge opnåede H. tilladelse til at gøre Brødremenighedens søndagsmøder offentlige, hvilket skabte nyt liv i menigheden, og han fik et nært samarbejde med W.A. Wexels, der da var kateket ved Vor Frelsers Kirke. Den norske nationalitetsfølelse kunne H. ikke dele – han var international – og bad uden skrupler for kongen (der var svensk). Wexels gik efterhånden helt i grundtvigsk retning, og H. blev isoleret. 1834 opnåede han tilladelse til at flytte tilbage til Christianfeld, hvor han blev aftensangsprædikant – og talte norsk. Hovedgudstjenesten holdtes på tysk, og aftensangstjenesterne samlede derfor mange. Han døde  26. maj 1845 og er begr. på Brødrekirkegården „Guds ager“ i Christiansfeld.

H.’s forfatterskab er omfattende, og spænder fra bladartikler, især om mission, lejlighedsdigtning, børnebøger og religiøse traktater til oversættelse af opbyggelseslitteratur, en evangelieharmoni og en herrnhutisk katekismus. I 1823 påbegyndte han en salmesamling: Tanker paa Hjemveien i korte Sange over adskillige Sprog af den hellige Skrift; 1829 udgav han Barne-Sange, en bibel­historie på vers. Væsentligst blev dog hans salmebog: Harpen, en Psalmebog, udg. i Christiania 1829, med oversættelser, bearbejdelser og egne salmer, i alt 366 numre. H. hentede især sit stof fra ‘Gesangbuch der evangelischen Brüdergemeinen’ 1778 og: ‘A collection of hymns for the use of the protestant church of the united Brethren’ 1809. Salmerne i ‘Harpen’ er anony­me, men forfatterskabet kan fastslås til 170; af de resterende 200 er Holm vel ikke ophavsmand til alle; men nok de fleste.

A  594

B  80, 84, 483, 513