00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
![]() | Peder Hjort | ||
![]() | Jakob Peter Mynster | ||
Biografi
Mynster, Jakob Peter
f. 8. nov. 1775 i København. F: hospitalsinspektør Christian Gutzon Peter M. (d. 1777). M: Nicoline Frederikke Christiane f. Ring (d. 1779). Efter faderens død blev hans mor ~ overlæge Fr. L. Bang, som efter hendes død giftede sig igen, men også denne hustru døde, og hans 3. hustru var kun 16 år, hvorfor hendes mor og ældre søster stod for husholdningen. M. voksede således op hos en stedfar og sin 2. stedmor. Stedfaderen drev ham ved privatundervisning til studentereks. som 15-årig, og han fik teol. embedseks. allerede 1794. Som 19-årig var han for ung til præsteembede, og blev i stedet huslærer hos grev J. G. Moltke, hvor han udbyggede sine studier. M. blev sognepr. i Spjellerup 1802. Intensiv læsning førte M. frem til et kristeligt erkendelsesgennembrud, og en begyndende skribentvirksomhed, i første omg. betragtninger over prædikenen. 1811 blev M. res. kapellan v. Frue Kirke i Kbh. (der henlå som ruin efter det engelske bombardement) og vakte opmærksomhed med sine prædikener i Trinitatis Kirke. Han var medstifter af Det danske Bibelselskab, underviste på Pastoralseminariet, deltog i oversættelsen af Det nye Testamente, og blev dr. theol. 1815. S.å. ~ Maria Frederica Franzisca Münter. M.’s fortsatte karriere – 1817 medl. af direktionen for universitetet og de lærde skoler, 1826 hofprædikant, 1828 kgl. konfessionarius – førte til udnævnelsen til Sjællands biskop 1834. Han døde i embedet 30. jan 1854.
Mynsters bispetid blev præget af stadige livtag med Grundtvig og den tidlige grundtvigianismes kirkesyn; M. repræsenterede helt statskirkeligheden, og vendte sig mod både de grundtvigske frihedstanker og de gudelige vækkelser, og søgte også at håndhæve tvangsdåb af baptisternes børn. M. søgte at lede den rationalistisk dannede elite i kristelig retning, men med dens egne kulturåbne filosofiske begreber, og stod uforstående overfor den personlige lidenskab, som udtryktes af f.eks. Kierkegaard.
M. var bevidst om Evangelisk-kristelig Psalmebogs utilstrækkelighed, og havde allerede 1839 i forbindelse med sit udkast til en revideret ritual- og alterbog, samlet salmer til et mindre salmebogstillæg, men først i 1843 udgav han Udkast til et tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog (med kun en af Grundtvigs salmer). Forslaget var tænkt som et oplæg, men der kom kun få kvalificerede indlæg, til gengæld „en Mængde Bemærkninger, af hvilke Fleertallet var i den pietistiske Retning, og viste, hvor lidet en dannet Smag var almindelig i Præsteskabet“ skrev M. Den hidtidige ritualkommission (med M. som fmd.) blev (gen)nedsat 1842, nu med et salmebogstillæg som opgave, men begyndte først fra 1844 at revidere M.’s forslag, der blev udvidet fra 36 til 58 salmer, heraf 4 af Grundtvig. Arbejdet blev autoriseret som officielt salmebogstillæg 1845, og var inden årets udgang trykt i 113.262 ekspl. Det viser M. som sproglig bearbejder i samtidens smag, dog med opmærksomhed overfor salmernes originale versioner.
B 81, 176, 336
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Guds Søn - Tidens fylde
81
Fryd dig, du Kristi brud
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jacob Regnart 1576
Mel.: Jacob Regnart 1576
1
Fryd dig, du Kristi brud,
og mød din Herre Gud!
Forhånden er hans nåde,
som dig profeten spå'de.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
og mød din Herre Gud!
Forhånden er hans nåde,
som dig profeten spå'de.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
2
Gak ud af dit paulun,
og se et glædens syn!
Her rider ærens konning,
glæd dig, du Zions dronning!
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
og se et glædens syn!
Her rider ærens konning,
glæd dig, du Zions dronning!
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
3
Et asen hannem bær',
dog er det herrefærd;
hans pragt er såre ringe,
dog kan han døden tvinge.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
dog er det herrefærd;
hans pragt er såre ringe,
dog kan han døden tvinge.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
4
Sagtmodig, from og god
er han i sind og mod;
han nåde har at føre,
den skal hans brud tilhøre.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
er han i sind og mod;
han nåde har at føre,
den skal hans brud tilhøre.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
5
Lad op din port så vid!
Din Jesus kommer hid,
han agter dig at gæste
din salighed til bedste.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
Din Jesus kommer hid,
han agter dig at gæste
din salighed til bedste.
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
6
Strø grene på hans vej,
spar dine klæder ej!
Alt folket bære palmer
og sjunge højtidssalmer!
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
spar dine klæder ej!
Alt folket bære palmer
og sjunge højtidssalmer!
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
7
Umyndige og små
lad gøre ligeså!
Den hele folkeskare
med fryd og jubel svare:
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
lad gøre ligeså!
Den hele folkeskare
med fryd og jubel svare:
Hosianna! hæder og ære
skal denne vor konning være!
Matt 21,1-9
Dansk (1632). N.F.S. Grundtvig 1832.
P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845.
Bearbejdet 1889. 1951.
P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845.
Bearbejdet 1889. 1951.