HØR melodien

Se salmens tekst:
785. Tunge, mørke natteskyer
Vælg melodi:
 Carl Nielsen 1917
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Jakob Christian Lindberg Knudsen

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Knudsen, Jakob Christian Lindberg



f. 14. sept. 1858 i Rødding. F: højskolelærer Jens Lassen K. M: Nanna Marie Frederikke Boisen. Fam. fl. t. Dalum Højskole 1862, og 1864 til Aggersborg, hvor faderen blev sognepr. indtil 1872, hvor han fl. t. Lejrskov-Jordrup v. Kol­ding. K. beg. som landbrugselev, men kom 1873 på Askov højskole; 1877 blev han student fra artiumkursus i Kbh. og beg. teologisk studium. 1879 ~ Frede­rikke f. Plockross. Han blev cand. teol. 1881 og samme efterår lærer i dansk og engelsk på Askov Højskole. 1890 blev K. præst f. den nyoprettede valgmh. i Mellerup v. Randers. Her skiltes han fra sin første hustru 1893. Efter højskoleforst. J. Beks død bistod K. med at videreføre den stedlige højskole, og 1896 ~ Helga Bek, forargelsen tvang ham til afsked. Året efter fl. han til Randers, og levede de flg. år som foredragsholder og oplæser, og af forfatterskabets indtægter som efterhånden forøgedes. 1901 fl. han til Glostrup, siden til Hillerød og Birkerød, hvor han døde 21. jan. 1917.

K’s forfatterskab modnedes langsomt. 1891 udgav han skuespillet: ‘Cromwells Datter’, 1898: ‘Et Gjensyn’. Romanen ‘Den gamle Præst’, 1899, skabte en heftig debat om kristendom og selvmord. De personlige fortællinger ‘Gjæ­ring-Afklaring’ 1902, og: ‘To Slægter’ 1910, og Luther-skildringen: ‘Angst’ (1912) og: ‘Mod’ (1914) slog for alvor hans navn fast. I ‘For Livets Skyld’ 1905 og ‘Inger’ 1906 behandlede han ægteskab og skilsmisse. ‘Fremskridt’ 1907 og ‘Lærer Urup’ 1909 handler om opdragelse og forløjet humanisme. Også ro­manerne ‘Sind’ 1903 og ‘Rodfæstet’ 1911 står som markante værker i det tidl. 1900-tals danske litteratur. Allerede 1893 havde han udgivet en række ‘Christelige foredrag’, og 1908 udkom ‘Livsfilosofi’ som begge sætter K. og hans forfatterskab i perspektiv.

Litteraturhistorikeren Ejnar Thomsen udgav 1938 Jakob Knudsens Digte, hvori hans salmer var samlet. Tre salmer fra Mellerup-årene står stadig markant.  De to – morgensalmen „Se, nu stiger solen“ og høstsalmen: „Vi pløjed og vi saa’de“ havde K. selv taget med i den salmebog han og Valdemar Brücker udgav til valgmenighedsbrug: Salmebog for Kirke og Hjem 1892. Den blev brugt i Mellerup og Aagaard valgmenigheder og også i de sønderjyske frimenigheder som tillæg til Nordslesvigsk salmebog. Nattesalmen beholdt han for sig selv.

A  754, 785

B  730  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Aften

785

Tunge, mørke natteskyer
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Carl Nielsen 1917

1

Tunge, mørke natteskyer
op ad himlen drager,
hjem til skovs af marken fly'r
hist de sorte krager;
skumringen sig breder ud,
det er mørkt omsider.
Vær os nær, du kære Gud,
medens natten lider!

2

Vær mig nær, thi uden dig
ensomhed mig truer;
vær mig nær, thi uden dig
jeg for mørket gruer!
Hold mig med din faderhånd,
så jeg dig fornemmer;
fri mig ud af mørkets bånd,
så min frygt jeg glemmer!

3

Lad mig føle, hver gang når
livet blir mig øde,
at du, Fader, hos mig står,
og i sådan møde;
og når natten i mit bryst
hjertet vil omlejre,
o, da skænk mig livsens trøst,
vind mig lysets sejre!

4

Og når dødens nat engang
over mig sig sænker,
lad mig høre morgensang,
førend ret jeg tænker:
dine fugles morgensang
i den høje sommer,
der, hvor dag er altid lang,
natten aldrig kommer!

5

Tung og mørk den tavse nat
over jorden spænder,
hist kun bag et vindve mat
vågelys der brænder.
Du, som lindrer sorg og nød,
al vor synd forlader,
lyser op den mørke død,
tak, du lysets Fader!

Jakob Knudsen 1890.