HØR melodien

Se salmens tekst:
769. Sig månen langsomt hæver
Vælg melodi:
 J. A. P. Schulz 1790
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Matthias Claudius
Johannes Carsten Hauch

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Claudius, Matthias



(kaldet Der Wandsbecker-Bote) f. 15. aug. 1740 i Reinfeld, Hol­sten. F: sognepræst Matthias C. M: Maria f. Lorck. 1755 kom han i latinskole i Plön, og tre år efter indskrev han sig som teologisk student i Jena. Han opgav præstestudiet af helbredsgrunde, og slog ind på jura og litteratur. Uden eksamen kom han til København 1764 som privatsekretær, og færdedes i den tyske, akademiske kreds omkring bl.a. Klopstock. Hjemvendt blev han 1768 litterær medarbejder ved et blad i Hamburg, og fra 1771-75 medredaktør af bladet Wandsbecker-Bote, hvorved han kom i forbindelse med Lessing, Herder, Goethe m. fl. 1772 ~ Anna Rebek­ka Behn. En kort tid var han sekretær ved Ober-Land-Commission Hessen-Darmstadt, men vendte tilbage til Wandsbeck 1777.

Fra 1785 fik han kgl. understøttelse og blev 1787 bankrevisor i Altona, en stilling, der tillod ham en omfattende skribentvirksomhed. Hans delvis selvudgivne Sämmtliche Werke des Wandsbecker-Boten 1775-1812, indeholder såvel prosa som poesi, herunder hans få salmer og kristelige sange. I sine senere år distancerede C. sig mere og mere fra oplysningstidens rationalisme, og fremhævede en enfoldig, ligefrem kristentro som sit ideal både åndeligt og poetisk. C. døde 21. jan. 1815.

A  730, 769  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Aften

769

Sig månen langsomt hæver
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: J.A.P. Schulz 1790

1

Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.

2

Hvor rolig jorden hviler
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.

3

Betragter månens bue,
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!

4

Vi stolte Adams slægter
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.

5

Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!

6

Koldt nattens vinde sukke,
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!

Matthias Claudius 1779.
Carsten Hauch 1838.