HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Matthias Claudius | ||
| Johannes Carsten Hauch | ||
Biografi
Claudius, Matthias
(kaldet Der Wandsbecker-Bote) f. 15. aug. 1740 i Reinfeld, Holsten. F: sognepræst Matthias C. M: Maria f. Lorck. 1755 kom han i latinskole i Plön, og tre år efter indskrev han sig som teologisk student i Jena. Han opgav præstestudiet af helbredsgrunde, og slog ind på jura og litteratur. Uden eksamen kom han til København 1764 som privatsekretær, og færdedes i den tyske, akademiske kreds omkring bl.a. Klopstock. Hjemvendt blev han 1768 litterær medarbejder ved et blad i Hamburg, og fra 1771-75 medredaktør af bladet Wandsbecker-Bote, hvorved han kom i forbindelse med Lessing, Herder, Goethe m. fl. 1772 ~ Anna Rebekka Behn. En kort tid var han sekretær ved Ober-Land-Commission Hessen-Darmstadt, men vendte tilbage til Wandsbeck 1777.
Fra 1785 fik han kgl. understøttelse og blev 1787 bankrevisor i Altona, en stilling, der tillod ham en omfattende skribentvirksomhed. Hans delvis selvudgivne Sämmtliche Werke des Wandsbecker-Boten 1775-1812, indeholder såvel prosa som poesi, herunder hans få salmer og kristelige sange. I sine senere år distancerede C. sig mere og mere fra oplysningstidens rationalisme, og fremhævede en enfoldig, ligefrem kristentro som sit ideal både åndeligt og poetisk. C. døde 21. jan. 1815.
A 730, 769
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Menneskelivet - Aften
769
Sig månen langsomt hæver
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: J.A.P. Schulz 1790
Mel.: J.A.P. Schulz 1790
1
Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
2
Hvor rolig jorden hviler
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.
3
Betragter månens bue,
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!
4
Vi stolte Adams slægter
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.
5
Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!
6
Koldt nattens vinde sukke,
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!
Matthias Claudius 1779.
Carsten Hauch 1838.
Carsten Hauch 1838.