00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Matthias Claudius | ||
| Johannes Carsten Hauch | ||
Biografi
Hauch, Johannes Carsten
f. 12. maj 1790 i Frederikshald, Norge. F: amtmand Frederik H. M: Karen f. Tank. H. voksede op dels i Bergen, hvor faderen blev stiftamtmand fra 1792, dels i Malmanger ved Hardangerfjorden, hvor han en tid boede hos præstefamilien. Da faderen fra 1803 blev stiftamtmand for Sjællands stift kom han til Danmark, og blev student 1808 fra det Schousboeske Institut. Inspireret af Oehlenschläger forsøgte H. sig med poesi, men valgte naturfagene og blev 1820 magister i zoologi; 1821 dr. phil. og påbegyndte derefter tidens obligatoriske dannelsesrejse i udlandet. Efter et år i Paris og næsten fire i Italien – hvor han fik en fod amputeret, og benyttede rekreationen til at genoptage digtningen – vendte H. hjem og blev fra 1827 lektor, senere professor i naturfagene ved Sorø Akademi. 1829 ~ Frederikke Elisabeth Brun f. Juul. 1846 professor i nordisk sprog og litteratur ved univ. i Kiel, 1851 efterfulgte han Oehlenschläger som prof. i æstetik i Kbh. H. døde 4. marts 1872 i Rom, og er begravet på Roms protestantiske kirkegård.
H.’s forfatterskab omfatter både romaner, skuespil og digte. Hans poesi udkom i tre samlinger: Lyriske digte 1842 (forøget udg. 1854), hvori der også forekom salmer, Lyriske Digte og Romancer 1861 med flere salmer. Nye Digtninger 1869 rummede ingen salmer men dog religiøse digte. Herudover er salmer af H. optaget i P. Hjorts: Psalmer og Bønner 1838 og: Gamle og Nye Psalmer 1840 og 1843. Roskilde Konvents Salmebog 1855 optog 7 salmer af H. alle bearbejdelser – de flg. salmebøger færre.
B 37, 672, 769
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Menneskelivet - Aften
769
Sig månen langsomt hæver
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: J.A.P. Schulz 1790
Mel.: J.A.P. Schulz 1790
1
Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
2
Hvor rolig jorden hviler
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.
3
Betragter månens bue,
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!
4
Vi stolte Adams slægter
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.
5
Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!
6
Koldt nattens vinde sukke,
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!
Matthias Claudius 1779.
Carsten Hauch 1838.
Carsten Hauch 1838.