HØR melodien

Se salmens tekst:
759. Nu hviler mark og enge
Vælg melodi:
 Heinrich Isaac 1539
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Peter Frederik Adolph Hammerich
Peder Møller

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Hammerich, Peter Frederik Adolph



f. 9. aug. 1809 i København. F: grosserer Johannes H. M: Meta Magdalena f. Adolph. Begge forældre var født i Sønderjylland. Faderen var et fremtrædende medlem af Brødremenigheden i København. H. blev student fra Borgerdydskolen på Christi­anshavn 1825 og sluttede sig som teologisk student til kredsen af unge grundtvigianere bl.a. P. C. Kierkegaard. Teol. kandidat 1834, magister (kirkehist.) 1834. Derefter studierejse i Skan­dinavien og Europa. 1836 ~ Julie Augusta f. Scheuer­mann (de blev viet af Grundtvig, i dennes hjem). 1839 sognepr. i Starup-Nebel v. Kolding, hvor han holdt forsamlinger, der dog ikke var pietistiske. H. tog afsked p.g.a. sygdom 1843 og udgav nogle digtsamlinger. 1845 blev han residerende kapellan v. Trinitatis Kirke i Kbh. hvor han indledte et kirkehistorisk forfatterskab.

Under Treårskrigen meldte han sig som feltpr. v. hæren i Sønderjylland, og avancerede til feltprovst og deltog bl.a. i slaget ved Isted. Han var medstifter af de skandinaviske kirkemøder og en af skandinavismens foregangsmænd. 1854-61 var han valgt til rigsdagen for Vejle-kredsen, og 1864 stemte han mod freden i Wien og afståelsen af Sønderjylland.

1859 blev H. professor i kirkehistorie v. Kbh.s univ. hvor hans hovedværk blev: ‘Den kristne Kirkes Historie’ 1868-71, men udgav tillige en række monografier om kirkehistoriske personligheder fra nordisk middelalder. H. døde 9. feb. 1877.

H.s' salmearbejde bestod dels i egen digtning, dels i redaktionsarbejde. I 1842 udgav han: Toner og billeder fra Christi Kirke, hvori der var både egne salmer og bearbejdelser. H. tog initiativ til Roskilde Konvents salmekomité 1846, der 1850 udgav sit første forslag til en afløser for Evangelisk-kristelig Psalmebog. Forslaget kom i rev. udg. 1852. I dette arbejde stod H. som drivkraften, der skabte resultaterne i form af bearbejdelser som både tog hensyn til salmernes oprindelige indhold, men også gjorde dem acceptable for samtiden. I den endelige salmebog: Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt 1855 blev H. repræsenteret med 9 salmer, 2 oversættelser og 17 bearbejdelser. Den sidste af H.’s originale salmer udgik med Den Danske Salmebog 1953; men en del af hans bearbejdelser har fortsat gyldighed.

B  37, 47, 52, 71, 138, 265, 268, 301, 485, 497, 505, 525, 528, 531, 553, 642,

758, 759  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Aften

759

Nu hviler mark og enge
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Gud, efter dig jeg længes

1

Nu hviler mark og enge,
nu alle går til senge,
nu slumrer by og land;
men I, min sjæl og tunge,
skal nu til afsked sjunge,
hvad eders skaber tækkes kan.

2

Se, dagen gik til ende,
i himlens sal sig tænde
de gyldne stjerner små;
som dem skal Gud mig smykke,
når han mig vil undrykke,
hjem til hans Paradis at gå.

3

Som mine trætte hænder,
når dagens gerning ender,
til hvilen glæder sig,
så glæd dig og, mit hjerte,
til efter strid og smerte
at vinde fred i Himmerig!

4

Træt er jeg af at våge,
luk jer, I øjenlåge!
men over liv og sjæl
våg du i al din nåde,
og vogt dem vel fra våde,
du øje over Israel!

5

I kære alle vegne,
om eder Herren hegne
mod fare én og hver;
Gud eders slummer lette,
med gyldne våben sætte
om eders seng sin englehær!

6

O Jesus, du min glæde,
du dine vinger brede
og sænke om mig ned!
Vil Slangen mig omslynge,
så lad din engel synge:
Det barn er gemt i Herrens fred!

Paul Gerhardt 1647. Peder Møller 1682..
Fr. Hammerich 1850. Bearbejdet 1889.