HØR melodien

Se salmens tekst:
759. Nu hviler mark og enge
Vælg melodi:
 Heinrich Isaac 1539
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Peder Møller
Peter Frederik Adolph Hammerich

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Gerhardt, Paul



[Paulus] f. 12. marts 1607 i Gräfenhainichen ml. Halle og Wittenberg. F: bonde og kroejer Christian G. M: Dorotea f. Starcke. Han fik en solid, klassisk skolegang på den klosterlignende fyrsteskole i Grimma, og påbegyndte 1627 det teologiske studium i Wittenberg. I 1641, hvor han stod fadder ved en dåb, benævntes han endnu „studiosus“, men studierne var formodentlig blevet forhalede af en periode som huslærer, og af pestepedemien der var en af Trediveårskrigens følgevirkninger. I 1643 var G. i Berlin, og prædikede af og til i Nikolaikirche, hvor han sluttede venskab med kantoren Johann Crüger, der 1647 udsendte en ny udgave af sin salmebog: „Praxis pietatis melica“ med bl.a. 18 salmer af G.

1651 blev han endelig ordineret til præst og provst i Mittenwalde s. f. Ber­lin. Krigen, brand og pest havde i 1645 reduceret byens husstande fra 245 til 42, og det sjælesørgeriske arbejde G. måtte gøre på denne baggrund spores i hans mange salmer fra tiden i Mittenwalde. I 1653 udkom 5. udgave af Crü­gers „Praxis…“, nu med 84 salmer af G. 1655 ~ Anna Maria f. Berthold.

1657 blev G. uansøgt valgt som tredjepræst v. Nikolaikirche i Berlin. Kur­fyrsten, Friedrich Wilhelm, var reformert, og pålagde lutheranerne både praktiske og teologiske restriktioner, mange føjede sig, men ikke Gerhardt, der fik sin afsked i 1664. I 1668 indsattes en anden i hans embede, og han mistede derved sin bolig og sin løn og samme år døde hans hustru. 1669 blev han ærkediakon (andenpræst) i Lübben i Niederlausitz, hvor han døde 27. maj 1676.

Crügers efterfølger, Johann Georg Ebeling, udgav 1666-67 Gerhardts samlede salmeproduktion Pauli Gerhardi Geistliche Andachten med 120 salmer, og enkelte yderligere vers er gennem afskrifter bevaret for eftertiden. G.’s salmer forener den dogmatiske lutherske ortodoksis urokkelige troskab mod Skriften og bekendelserne med en indfølt inderlighed og bevægelighed i udtrykket, der peger frem mod pietismen. Af samme grund er de ikke snævert bundet til én bestemt periodes kristendomsopfattelse, men har fundet anvendelse under stadig nye betingelser. G.’s salmer er derfor blevet oversat og formidlet af både en lutheraner som Ægidius, litteraten Rostgaard, pietisten Brorson, romantikeren Hauch, brødremenighedens N. J. Holm og grundtvigianeren C. J. Brandt.

A  30, 26, 37, 38, 86, 114, 190, 295, 308, 452, 506, 665, 666, 699, 726, 759

B  193, 207  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Aften

759

Nu hviler mark og enge
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Gud, efter dig jeg længes

1

Nu hviler mark og enge,
nu alle går til senge,
nu slumrer by og land;
men I, min sjæl og tunge,
skal nu til afsked sjunge,
hvad eders skaber tækkes kan.

2

Se, dagen gik til ende,
i himlens sal sig tænde
de gyldne stjerner små;
som dem skal Gud mig smykke,
når han mig vil undrykke,
hjem til hans Paradis at gå.

3

Som mine trætte hænder,
når dagens gerning ender,
til hvilen glæder sig,
så glæd dig og, mit hjerte,
til efter strid og smerte
at vinde fred i Himmerig!

4

Træt er jeg af at våge,
luk jer, I øjenlåge!
men over liv og sjæl
våg du i al din nåde,
og vogt dem vel fra våde,
du øje over Israel!

5

I kære alle vegne,
om eder Herren hegne
mod fare én og hver;
Gud eders slummer lette,
med gyldne våben sætte
om eders seng sin englehær!

6

O Jesus, du min glæde,
du dine vinger brede
og sænke om mig ned!
Vil Slangen mig omslynge,
så lad din engel synge:
Det barn er gemt i Herrens fred!

Paul Gerhardt 1647. Peder Møller 1682..
Fr. Hammerich 1850. Bearbejdet 1889.